Superliga-keeper i klub med United-stjerne: Donerer løn til velgørenhed

FC Nordsjællands islandske målmand Rúnar Alex Rúnarsson har valgt at gå ind i projektet Common Goal, hvor man donerer minimum én procent af sin løn til velgørenhed

FC Nordsjælland-målmand Rúnar Alex Rúnarsson er kommet i fint selskab.

Den 22-årige islænding er blevet en del af Common Goal og er nu 'holdkammerat' med blandt andre Manchester United-stjernen Juan Mata, Bayern Münchens Mats Hummels og det italienske forsvarsjern Giorgio Chiellini.

Fælles for Common Goal-holdet er, at de alle har givet tilsagn om at donere minimum én pct. af deres løn til velgørende fodboldformål. Bevægelsen startede i august 2017 med Juan Mata som frontfigur.

Spanieren har en tro på, at fodbold kan være med til at ændre verden, og flere store stjerner deler hans drøm. Rúnar Alex Rúnarsson er den første spiller fra Superligaen, der bliver en del af den spirende bevægelse.

- At blive en del af denne bevægelse var en virkelig let beslutning for mig. Idéerne og værdierne bag Common Goal er præcis, hvad jeg står for som person.

- Og det er de samme værdier, jeg er opvokset med som fodboldspiller på FC Nordsjællands akademi og i førsteholdstruppen, hvor character building er en essentiel del af uddannelsen, siger den islandske landsholdsreserve, der håber, at flere spillere vælger at følge hans gode eksempel:

- Det skal komme som en naturlig ting for os professionelle at give folk i nød en mulighed igennem fodbold. Nøjagtig som jeg selv har fået. Jeg er stolt over at være en del af denne bevægelse.

Spillerne kan enten vælge, at deres penge skal gå til et specifikt velgørenhedsprojekt inden for fodbold eller smide dem i en pulje og lade Common Goal fordele støttekronerne.

Der er flere end 120 velgørenhedsprojekter. Det spænder lige fra at skabe ligestilling i Indien til integration af flygtninge i Tyskland.

Det er ikke kun mandlige spillere, som har meldt sig ind i projektet. Manchester City-profilen Pauline Bremer er en af flere kvindelige spillere, der er med.

Du kan læse mere om Common Goal her.

De er en del af Common Goal

Juan Mata, Spanien
Mats Hummels, Tyskland
Megan Rapinoe, USA
Alex Morgan, USA
Giorgio Chiellini, Italien
Serge Gnabry, Tyskland
Dennis Aogo, Tyskland
Alex Brosque, Australien
Julians Nagelsmann, Tyskland
Hasan Ali Kaldirim, Tyrkiet
Charlie Daniels, England
Alfie Mawson, England
Olga Garcia, Spanien
Verónica Boquete, Spanien
Pauline Bremer, Tyskland
Heather O'Reilly, USA
Jean Sseninde, Uganda
Nicole Regnier, Colombia
Shinji Kagawa, Japan
Duncan Watmore, England
Chris Wondolowski, USA
Alexander Esswein, Tyskland
Daniel Didavi, Tyskland
Bruno Saltor, Spanien
Ana Cate, Nicaragua
Bokang Mothoana, Lesotho
Giuliano Modica, Argentina
Borja Lasso, Spanien
Alberto Prada, Spanien
Rúnar Alex Rúnarsson, Island
David Accam, Ghana
Aleksander Ceferin, Slovenien

Se også: Superliga-topscorer: Jeg vil få dem til at æde deres ord

Se også: Hjulmand begræder FCN-spillers farvel: En dårlig måde at slutte af på

Se også: Udfrosset Superliga-stopper smutter: Taler med danske og udenlandske klubber

Sport og Spil Derfor holder Brøndby lav profil om mesterskabet

9 kommentarer
Vis kommentarer