Superliga-klub scorer kassen: TV-billeder afslører lægetjek

TV-billeder viser Stanislav Lobotka på vej til lægetjek i Napoli, og dermed kan FC Nordsjælland se frem til et beløb omkring 30 millioner kroner

Lobotka i aktion på landsholdet. Foto: Radovan Stoklasa/Ritzau Scanpix
Lobotka i aktion på landsholdet. Foto: Radovan Stoklasa/Ritzau Scanpix

Simon Kjær skifter til AC Milan. Foto: Jens Dresling Italiensk fodbold - 10. jan. 2020 - kl. 19:52 Simon Kjær skifter til AC Milan

Rygterne har været der siden sommeren 2018, og halvandet år efter bliver skiftet nu en realitet.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Stanislav Lobotka skifter spanske Celta ud med den italienske storklub Napoli.

I hvert fald viser tv-billeder på sociale medier lørdag, at 25-årige Lobotka er ankommet til lægetjek i Napoli, hvor en to-årig aftale er på plads.

Og Napolis sportsdirektør Cristiano Giuntoli bekræfter også, at såvel Diego Demme fra Leipzig og Stanislav Lobotka kommer til.

- Demme skal få styr på midtbanen. Han er god på den bagerste plads, og Lobotka kan også spille der. Vi giver flere alternativer til Gattuso, siger sportsdirektøren til den lokale avis Mondo Napoli.

Her ankommer Lobotka til Napoli, hvor han skal til lægetjek

Lobotka i forbindelse med landskampen mod Danmarks vikarlandshold i 2018. Foto: Lars Poulsen
Lobotka i forbindelse med landskampen mod Danmarks vikarlandshold i 2018. Foto: Lars Poulsen
 

Klarer Lobotka som ventet lægetjekket, så skifter slovakken til en pris på 20 millioner euro eller 150 millioner kroner - præcis svarende til det beløb, som Tottenham kræver af Inter for Christian Eriksen.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så kommer FC Nordsjælland til at indkassere 25 procent af det beløb, der overgår de 35 millioner, som FC Nordsjælland indkasserede ved salget i sommeren 2017.

Består Lobotka lægetjekket er der altså knap 30 millioner på vej til FC Nordsjælland fra Napoli.

Og Lobotkas tidligere træner i Celta Juan Carlos Unzue spår stor succes for Lobotka i det italienske.

- Hvis Napoli beholder de grundlæggende filosofier fra de sidste par år fra Sarri og Ancelotti, så passer han godt i Napoli, siger Unzue ifølge Tuttomercatoweb.

- Lobotka er en perfekt spiller for et hold, der ønsker at vinde gennem boldbesiddelse.

- Han er et fremragende køb - uden tvivl.

Se også: Kæmpe skandale: Pinligt eller svindel?

Lobotka i kamp for Celta mod Lionel Messi og Barcelona. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Lobotka i kamp for Celta mod Lionel Messi og Barcelona. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Se også: Billeder chokerer alle: Hvad sker der med fingeren?

I Celta blev det i alt til 86 kampe for midtbanespilleren.

- Stanislav er en god dreng. Jeg har kun gode minder om ham. Han er en meget intelligent spiller og en arbejdsmand, der skal være fuld tillid til, siger Unzue.

- Han bestræbte sig på at lære spansk fra første dag, han ankom, og det overraskede alle, at han så let tilpasse sig La Liga. Siden debuten hos os er det kun gået en vej, siger Unzue.

De spanske lokalaviser har også opdaget, at Lobotka er til lægetjek i Napoli, og her taler de om 20 procent til FC Nordsjælland, men til gengæld skulle der også være lidt bonusbeløb udover de 150 millioner kroner i handlen...

Lobotka spillede 61 kampe for FC Nordsjælland fra 2015 til 2017, inden han skiftede til Celta.

– Det er endnu en transfer vi som klub kan være stolte af. Vi har udviklet Stanislav til det næste niveau, og vi har sikret os en god handel.

- Han har bevist fra starten af, at han er en fremragende spiller som kan nå en af de bedste ligaer. Vi er overbeviste om, at Stanislav kan blive en top spiller i Europa, og vi vil følge ham tæt og være stolte over, at vi har været med til at udvikle så dygtig en spiller, sagde daværende FC Nordsjælland-sportschef Carsten V. Jensen dengang til klubbens hjemmeside.

Inden skiftet til FC Nordsjælland spillede Lobotka i hjemlandets AS Trencin og var også udlejet til Jong Ajax i Holland.

Se også: Fyret efter sejr på 27-0

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

Dolbergs succes i Holland har gjort ham til noget af en 'lottokupon' for hans gamle klub, Silkeborg. Foto: Imago Sport Sport og Spil Danske klubber har millioner gemt i Europa

Se også: Mor sviner 10-årig dreng til: Nu går de til ministeren

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere