Sveriges bedste slået ud af danske teenagere: 'Fiaskoen fuldbyrdet'

Det svenske førerhold AIK Stockholm blev sendt ud af Europa af et meget ungt FC Nordsjælland-mandskab. Svenske medier kalder det en 'Europa-fiasko'

En flok meget unge FCN-spillere ordnede det svenske førerhold. Foto: Ritzau Scanpix
En flok meget unge FCN-spillere ordnede det svenske førerhold. Foto: Ritzau Scanpix

'AIK's Europa-fiasko fuldbyrdet: Nulstillet i 180 minutter'

Sådan lyder overskriften hos svenske Aftonbladet, efter at Sveriges pt. bedste mandskab blev sendt ud i mørket af FC Nordsjælland torsdag aften i anden runde af kvalifikationen til Europa League.

AIK Stockholm fører den bedste svenske række efter 16 runder og har ikke tabt en eneste gang i denne sæson.

Det gjorde de til gengæld to gange mod et FC Nordsjælland-hold med en bemærkelsesværdigt lav gennemsnitsalder. Vel at mærke uden at komme på tavlen i de to kampe, der begge sluttede 1-0 til Kasper Hjulmands tropper.

- Der er ingen undskyldninger. Vi scorede ikke nok mål, og så går man ikke videre, lød den ret præcise analyse fra en af holdets største stjerner Sebastian Larsson, der for nyligt er vendt hjem til Sverige efter adskillige år i den engelske Premier League.

18-årige Andreas Skov Olsen stod for scoringen i Stockholm efter oplæg fra den jævnaldrende Mikkel Damsgaard, mens 19-årige Magnus Kofod Andersen afgjort det første opgør.

De svenske medier bemærker da også, at det var de unge danskere, der gjorde det af med Allsvenskans førerhold.

Sverige havde generelt en rigtig trist dag i Europa League torsdag aften. Djurgården blev sendt ud mod ukrainske Mariupol, mens Häcken som forventet fik stryg af tyske RB Leipzig med samlet 1-5.

Til gengæld løste Malmø, med Anders Christiansen på holdet, billet til næste runde i kvalifikationen til Champions League, da de sendte rumænske Cluj ud onsdag aften.

Artiklen fortsætter under billedet.

Andreas Skov Olsen bragte FC Nordsjælland foran med 1-0. Det blev også kampens resultat. Foto: Ritzau Scanpix
Andreas Skov Olsen bragte FC Nordsjælland foran med 1-0. Det blev også kampens resultat. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: FCN sender tophold ud: Storklubber kiggede på

Stadionskift gav FCN fordel
Både Aftonbladet og Expressen gik efter det samlede nederlag meget op i det faktum, at kampen var rykket fra AIK's normale hjemmebane, Friends Arena, fordi Justin Timberlake spillede koncert samme sted.

I stedet foregik kampen på Tele2 Arena, hvor der i modsætning til Friends Arena er anlagt kunstgræs. Det er AIK ikke vant til at spille på, men det er FC Nordsjælland derimod.

- Det skal ikke være en undskyldning. Vi talte om det inden, så alle ved, hvad vi synes om det, sagde Sebastian Larsson efter kampen, mens angriberen Henok Goitom kaldte det 'en fordel' for danskerne, at kampen blev spillet på kunstgræs.

FC Nordsjælland møder serbiske Partizan i tredje kvalifikationsrunde til Europa League, hvor også Brøndby, FC København og FC Midtjylland figurerer.

Henok Goitom ærgrede sig først over nederlaget. Efter kampen beklagede han sig over, at kampen blev spillet på kunstgræs. Foto: Ritzau Scanpix
Henok Goitom ærgrede sig først over nederlaget. Efter kampen beklagede han sig over, at kampen blev spillet på kunstgræs. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Første start i 22 måneder: Kæmpe succes for Lindegaard

Sport og Spil Fra Chelsea til Superligaen: Sådan endte superdebutant i Horsens

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere