Tobias Mikkelsen kan gå glip af resten af sæsonen

FC Nordsjælland må undvære en række rutinerede kræfter i de kommende kampe

Tobias Mikkelsen kan være færdig for sæsonen. Det fortæller Kasper Hjulmand til et lokalt medie. (Foto: Jens Dresling)
Tobias Mikkelsen kan være færdig for sæsonen. Det fortæller Kasper Hjulmand til et lokalt medie. (Foto: Jens Dresling)

FC Nordsjælland stillede atter med et ungt hold, da Brøndby var modstanderen mandag aften.

Flere rutinerede spillere sidder ude med forskellige problemer, og det er ikke sikkert, at de bliver klar. Blandt andre er Tobias Mikkelsen skadet, og han kan være færdig for sæsonen.

- Der er kun unge spillere at tage af. Det er, som det er. Vi må se, om de rutinerede bliver klar. Jeg tror ikke, Mtiliga bliver klar, og det er tvivlsomt med Tobias også. Han har noget i mave-lysken-regionen, han ikke rigtig kan komme sig over.

- Ellers må vi se, om vi kan få gang i Marcus Ingvartsen her til sidst. Det ser fint ud med ham, siger Kasper Hjulmand ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Tobias Mikkelsens seneste kamp for FC Nordsjælland var i 25. spillerunde, der blev afviklet 15. april.

Se også: Brøndby-profil: Jeg skal væk til sommer

Se også: Skuffet Hjulmand: Vi vil græde snot nu

TV: Se højdepunkterne fra Nordsjællands mandagsnederlag til Brøndby:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere