Venstrebenet duede ikke

- Men det gjorde hovedet heldigvis, konstaterede en glad Bruninho efter ny triumf

(Arkivfoto: Ernst van Norde)
(Arkivfoto: Ernst van Norde)

VIBORG (Ekstra Bladet): Seks scoringer i seks kampe fra start. Bedre kan det næsten ikke blive. Så det var naturligvis en  både stolt og glad Bruninho, der gjorde status efter sejren over Viborg, hvor han i kampens slutfase slog til med sejrsmålet.

Så der var atter tale om en afgørende scoring - endda på en dag, hvor han ellers ikke kom frem til nævneværdige afslutninger.

- Jeg er glad - for jeg udfyldte igen min plads og scorede. Men vigtigst er, at vi fik sejren. Det betyder, at vi nu for alvor har noget at bygge videre på, sagde den venlige brasilianer, der forinden havde sendt følgende melding til holdkammeraterne i omklædningsrummet.

- Venstrenet duede ikke denne kamp, men heldigvis gjorde hovedet..

Ja, det må man sige. Han var på rette stede på rette tidspunkt, da Joshua John havde tryllet og sørget for et perfekt oplæg.

Træner Ólafur Kristjánsson var også glad for den lykkelige slutning. Ikke bare på grund af de tre vigtige point.

- Jeg har fornemmet en begyndende frustration hos ham. Den er garanteret væk nu, konstaterede han meget rammende

1 kommentar
Vis kommentarer