- Vi skal stoppe blødningen

FCN-træner Flemming Pedersen er realistisk om muligheden for top-6, men nordsjællænderne stræber fortsat opad

Flemming Pedersen, træner for FC Nordsjælland, spejder efter succes på fodboldbanen for sit unge mandskab, der er uden sejr i seks superligakampe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Flemming Pedersen, træner for FC Nordsjælland, spejder efter succes på fodboldbanen for sit unge mandskab, der er uden sejr i seks superligakampe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland er inde i en forfærdelig stime med seks superligakampe uden sejr.

Søndag fik FCN så stoppet lidt af blødningen, da nordsjællænderne spillede 2-2 i Vejle efter fem nederlag i træk.

Derfor er det også en realistisk FCN-træner, der kigger på tabellen, selv om klubben altid stræber opad.

- Det bliver vildt svært. Det er knap så realistisk at nå top-6. Vi har hele tiden troet på, at vi ikke bliver en del af nedrykningskampen, og som udgangspunkt ser vi altid opad.

- Kigger du tilbage, eller er du bange for noget, så bliver det tit en selvopfyldende profeti. Det handler om altid at stræbe efter noget, siger Flemming Pedersen.

FCN er i øjeblikket placeret på tiendepladsen, hvor klubben lige nu har syv point op til top-6.

Cheftræneren vil i stedet analysere, hvad der skal til for at vende de resultatmæssige problemer.

- Vores fokus ligger på at stabilisere og stoppe blødningen. Vi skal holde den energi og det sammenhold, der er på holdet.

- Vi skal give mulighed for, at enkelte spillere kan steppe op og tage det næste skridt i deres menneskelige udvikling som ledere på holdet, siger han.

FCN's Mads Døhr Thychosen vil heller ikke tale for meget om muligheden for at klemme sig med i top-6. Han mener, at spillerne skal fighte sig til bedre resultater.

- Vi har aftalt internt i truppen at tage skeen i den anden hånd og arbejdshandskerne på. Det er vores primære fokus, siger forsvarsspilleren.

Modstanderen fra søndagens kamp, Vejle, har tre point mere end FCN.

Målscoreren til 1-0, Arbnor Mucolli, erkender, at klubben fra Nørreskoven også får svært ved at komme med i mesterskabsspillet.

- Hvis vi havde vundet, så havde vi nok kigget mod top-6. Vi skal nok have størst fokus nedad, når vi ikke får tre point.

- Jeg er sikker på, at vi stadig kan gøre det, men vi skal blive ved med at arbejde hårdt. Defensiven står rigtig godt for tiden, og hvis vi scorer lidt flere mål, så tror jeg, at vi kan kigge længere op, siger Mucolli.

Der resterer seks runder, inden Superligaen deles op i to.

David Moberg Karlsson her i aktion mod Milan bomber mål ind for Sparta Prag for tiden. Foto: Vit Simanek/Ritzau Scanpix FC Nordsjælland Flop i Superligaen - nu bomber han for storklub

Edgar Babayan i aktion i Superligaen. Foto: Lars Poulsen Superligaen Mystisk: Skifter til to klubber

Per Frimann kommer til at savne sin makker Carsten Werge. Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix Superligaen Bevæget Frimann: - Som Messi der forlader Barcelona

0 kommentarer
Vis kommentarer