FCK bekræfter: Forhandler om salg

Wolfsburg har lagt et bud på FCK-angriberen, og de to klubber forhandler nu om et skifte

Jonas Wind kan være på vej til tysk fodbold. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Jonas Wind kan være på vej til tysk fodbold. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Som Ekstra Bladet skrev tidligere lørdag, kan FC København-angriberen Jonas Wind være på vej til den tyske fodboldklub Wolfsburg.

Selskabet bag FCK, Parken, oplyser lørdag i en pressemeddelelse, at bundesligaklubben har lagt et bud på den 22-årige landsholdsangriber.

Samtidig bekræfter FCK, at klubben er i dialog med Wolfsburg omkring et skifte.

- Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem parterne, og der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået, skriver Parken.

Jonas Wind har i denne sæson scoret seks gange for FCK i Superligaen.

På landsholdet er den teknisk stærke angriber noteret for 12 kampe. Han fik sin debut i rødt og hvidt i en venskabskamp mod Færøerne i oktober 2020, hvor Danmark vandt 4-0.

Få dage senere scorede Wind sit første landskampsmål, da danskerne slog Sverige med 2-0. I sommer var han en del af den danske EM-trup, der nåede semifinalen.

Angriberen har fået sin fodboldopdragelse i FCK og er kommet op gennem klubbens egen ungdomsafdeling. Wind har spillet 114 kampe og scoret 46 mål for klubben.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til 'Agenterne'

Et minut i deadline blev kontrakten sendt til det engelske fodboldforbund, da Lars Jacobsen på transfervinduets sidste dag i 2010 skiftede til West Ham. Og det var kun én af de tre handler, Michael Johansen i kamp med tiden arbejdede på den tirsdag.

Lyt til niende afsnit af 'Agenterne', hvor Johansen fortæller om en Deadline Day, han aldrig glemmer.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind