Annonce:
Annonce:

FCK buhet ud af Parken

Efter en særdeles blodfattig indsats, hvor de undervejs blev buhet ud af egne fans, måtte FCK nøjes med 0-0 mod oprykkerne fra Silkeborg

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

FC København måtte lide den tort at blive buhet ud af vrede fans under sæsonens anden hjemmekamp, hvor oprykkerne fra Silkeborg fik uafgjort 0-0 med hjem fra Parken.

En klar og højrøstet understregning af, at man ikke finder sig i endnu en mellemsæson fra Superligaens højst lønnede trup.

De hvide spillere gjorde i alt fald ikke meget for at leve op til det høje løntrin og de medfølgende forventninger, for der var ikke ret meget gennembrudskraft og kreativitet over de efterhånden meget tidligere mestre.

Ikke engang Rasmus Falk kunne få luft under vingerne, mens Kent Nielsens tropper forsvarede godt og udfordrede frisk den anden vej.

Silkeborg og en veloplagt Andreas Oggesen udfordrede frisk i Parken.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Silkeborg og en veloplagt Andreas Oggesen udfordrede frisk i Parken. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Og mens de rødblusede gæster fik mere og mere tro på tingene og tjek på bolden, sivede tålmodigheden ud af værternes mest fanatiske fans bag eget mål.

Annonce:

Først tog de ironien til hjælp med ’det er kun sejren, der tæller’, men kort efter fik målmand Kamil Grabara en øredøvende pibekoncert, da han stod for længe i eget felt med bolden.

Så fulgte ’tag jer sammen’ og ’vi vil ha’ FC på banen’, mens Silkeborgs fodrappe folk spillede sig frem til nye chancer.

Dem havde Alexander Lind haft sin del af, og han blev ikke mindst serviceret af en særdeles velspillende Nicolai Vallys, som også selv forsøgte sig udefra mod slutningen af halvlegen.

En frustreret Carlos Zeca får en advarsel, og senere blev han skiftet ud. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En frustreret Carlos Zeca får en advarsel, og senere blev han skiftet ud. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der kom derimod ikke meget kreativt fra FC København, hvor træner Jess Thorup ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde sat Viktor Fischer regulært af til dagens kamp i Parken.

Fischer var ikke med i den 18 mand store trup, selv om Jonas Wind var fraværende med en mindre skade, som betød startplads i FCK’s offensiv til 18-årige William Bøving.

Fischer er hverken skadet eller stående på noget transfer-trinbræt, så han må nok se Jess Thorups disposition som et signal om at stramme alvorligt op.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

Fischer ude af FCK-truppen i dag: ”Han kæmper med sit niveau i øjeblikket”
 

Han måtte også selv stramme op, da hans mandskab startede anden halvleg på samme mismodige facon. Efter ti minutter foretog han således en tredobbelt udskiftning og tog såvel Bøving, Daramy og anfører Zeca ud, mens Rasmus Højlund, Jens Stage og Pep Biel blev sendt i aktion.

Det gav i perioder et tungt pres mod gæsternes mål, og i det 66. minut var den fortabte søn, græske Marios Oikonomou, der havde fået chancen fra start, såmænd ved at score med hovedet efter et hjørnespark.

 FCK's fans var stærkt utilfredse med deres højtlønnede spillere i Parken.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
FCK's fans var stærkt utilfredse med deres højtlønnede spillere i Parken.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Silkeborg, der ikke har tabt en turneringskamp i 2021 slog dog aldrig op i banen, og spillede sig til kontrachancer, mens indskiftede Højlund og Biel misbrugte et par større af slagsen på veloplagte Nicolai Larsen i Silkeborg-målet.

FCK-fansene var tydeligt skuffede over dagens kamp og råbte på Ståle Solbakken sidst i kampen.

 

 

 

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: