Fejl 503

Fejl 503

FCK fik smæk i vild bronzefest

Vestjyderne uddelte smæk til mestrene og er tilbage på bronzepladsen

Esbjerg er meget tæt på bronzen. Foto: John Randeris
Esbjerg er meget tæt på bronzen. Foto: John Randeris

Fejl 503

ESBJERG (Ekstra Bladet): De synger endnu i Esbjerg. Og man forstår det. For 8369 tilskuere fik smæk for alle pengene, da vestjyderne spillede sig tilbage på bronzepladsen med en forrygende 4-3-sejr over mestrene fra FCK.

Kursen mod metallet blev sat på flotteste vis i 1. halvleg, men så ud til at briste efter pausen, da gæsterne fik vendt 0-2 til 3-2-føring.

To straffespark, hvoraf det første i hvert fald var yderst tvivlsomt, så ud til at blive skæbnesvangre for hjemmeholdet.

Men alle mand viste fantastisk vilje i modgangen – og tingene blev vendt endnu engang. Først sørgede årets spiller i klubben, Joni Kauko og udligning til 3-3, hvorefter store Rodolph Austin slog til med sejrsmålet i overtiden.

Efter den forrygende 1. halvleg, fik hjemmeholdet et slag i ansigtet efter seks minutter efter pausen, da dommer Sandie Putros pegede på 11-meter pletten. Det skete, da den senere helt Rodolph Austin væltede Mohammed Daramy, da de var i nærkamp inde i feltet.

Normalt sikre Robert Skov svigtede ellers fra 11-meter-pletten, men var heldig, da han knaldede bolden på stolpen, fordi den derfra ramte Jeppe Højbjerg i ryggen – og endte over linien.

En scoring, der blev takseret til et selvmål.

Rodolph Austin blev matchvinder i Esbjerg. Foto: John Randeris
Rodolph Austin blev matchvinder i Esbjerg. Foto: John Randeris
 

Derfor var det kun en tangering af Ebbe Sands scoringsrekord på 28 mål, da Skov efter godt en time fik en ny straffesparkschance, fordi Markus Halsti klodset havde fældet Dame N´Doye. Her ramte han plet uden hjælp og udlignede til 2-2.

FCK kom altså også foran 3-2, da Jonas Wind – der kom ind på midtbanen fra 2. halvlegs start og helt klart var med til at løfte holdet – sendte bolden fordi Højbjerg.

Men det holdt altså ikke hjem i en kamp, hvor Esbjerg – udover ved scoringerne – skabte masser af chancer. I den retning var Yuri Yakovenko den helt store synder. Han havde tre store muligheder, der blev misbrugt.

I 1. halvleg var det en af de spillere der forlader Esbjerg, der stjal billedet.

Adnane Tighadouini scorede nemlig begge mål og sagde derfor farvel til sit hjemmepublikum på fornemste vis. Han er lejesvend fra den spanske klub Malaga og skal efter planen tilbage.

Han er et kæmpetalent, men der har været for langt mellem snapsene i Esbjerg-tiden – og derfor er han ikke med i Lammers-planerne for næste sæson.

Men foreløbig kan han altså være med til at sikre bronzemedaljerne, når sæsonen sluttes med kampen mod FCM på lørdag.

Se også: Vejles Superliga-drøm knust i forlængelsen

Se også: Drama: Superliga-livet reddet!

Se også: Hademodstander stopper AGF's sejrsstime

193 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere