FCK i historisk nedtur efter chokstart

Sønderjyske udnyttede tidlig scoring til at hente den første Superliga-sejr nogensinde mod løverne

Følg Superligaen

HADERSLEV (Ekstra Bladet): 36. gang lykkedes det endelig for Sønderjyske.

Grænselandets helte fik sent søndag historiens første Superliga-sejr over FC København, da løverne blev sendt retur til hovedstaden med et 3-0 nederlag.

Sejren blev grundlagt allerede efter 70 sekunder, da centerforsvareren Marc Pedersen tog et opportunistisk ryk over højre flanke. Hans akavede indlæg sejlede ind mod den kommende VM-keeper fra Sverige, Robin Olsen.

Robin Olsen blev udplaceret tre gange i kampen. Foto:/ritzau/Anita Graversen
Robin Olsen blev udplaceret tre gange i kampen. Foto:/ritzau/Anita Graversen

Den svenske helt fra San Siro virkede i vildrede omkring indlægget og lod det passere i forvisningen om at det ville gå ud til hjørnespark. Men indlægget slog ned mod overliggeren og tilbage i spil, hvor den tidligere Brøndby-spiller Christian Jakobsen var hurtigst af alle og huggede føringen op i nettaget bag den forvirrede svenske national-keeper.

Christian Jakobsen gjorde hvad Ciro Immobile, Marco Gabbiadini, Jorginho og Leonardo Bonucci ikke kunne gøre på 180 minutter plus det løse i VM-playoff.

Sønderjyske har tidligere ført Superliga-kampe mod FC København uden at kunne fuldføre bedriften.

Men det stod ret hurtigt klart, at dette kunne blive en historisk aften.

Sønderjyske leverede en stærk første halvleg og kunne allerede kort efter åbningsmålet været kommet på 2-0 efter et godt ryk fra Mikael Uhre.

Troels Kløve og Pieros Sotiriou i nærkamp. Foto: /ritzau/Anita Graversen
Troels Kløve og Pieros Sotiriou i nærkamp. Foto: /ritzau/Anita Graversen
 

FC København spillede langsomt og uden idéer. Rasmus Falk var ofte blind passager på højre flanke, mens Youssuf Toutouh var så sløjt spillende, at han blev pillet ud ved pausen.

På det tidspunkt havde Marc Pedersen fordoblet hjemmeholdets føring, da FCK-defensiven var totalt passive på et hjørnespark.

Troels Kløve havde oceaner af plads centralt, da han fik kuglen og kan kunne vandre ind i FCK's straffesparksfelt, hvor Pedersen kunne rette afslutningen videre i nettet i en situation, hvor Carlos Zeca ophævede offside-fælden.

FCK satsede til sidst og skiftede bl.a. Carlo Holse ind i stedet for William Kvist, men satsningen ændrede ikke på resultatet. Foto: Anita Graversen
FCK satsede til sidst og skiftede bl.a. Carlo Holse ind i stedet for William Kvist, men satsningen ændrede ikke på resultatet. Foto: Anita Graversen

FC København kom meget mere med i kampen efter pausen, hvor indskiftede Kasper Kusk gav noget drev på sin højreflanke.

Og bedriftens størrelse begyndte at tynge Sønderjyske-spillerne, der i lange perioder havde problemer med at bryde løvernes overtag. Men da Pieros Sotiriou slap fri med ti minutter igen afsluttede cyprioten svagt.

Kort efter afgjorde Troels Kløve endegyldigt sagerne da han smadrede 3-0 træfferen ind efter nok en hjørnesparks-kombination.

Spørgsmålet er til gengæld nu om FC København skal til at frygte for pladsen i slutspillet. Udsvingene i præstationerne er ikke betryggende. 

Sønderjyskes træner-team i jubelrus, da Kløve lukker kampen til 3-0. Foto: /ritzau/ Anita Graversen
Sønderjyskes træner-team i jubelrus, da Kløve lukker kampen til 3-0. Foto: /ritzau/ Anita Graversen
 

Perlemål sender Randers væk fra sidstepladsen

Fik tæsk på banen: Men her er FCK stadig bedre end Brøndby
Her er din VM-trup, Åge: Disse spillere skal bringe hæder til Danmark

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.