FCK i stærkeste udgave - Brøndby satser på Agger

Andreas Cornelius er igen på bænken for FCK, mens Agger atter er tilbage for Brøndby i aftenens 'New Firm'

Thomas Kahlenberg spiller fra start, men det er spørgsmålet om han får alle 90 minutter. Opgøret på onsdag er Brøndbys store chance for at vinde et trofæ i denne sæson. (Foto: jens Dresling)
Thomas Kahlenberg spiller fra start, men det er spørgsmålet om han får alle 90 minutter. Opgøret på onsdag er Brøndbys store chance for at vinde et trofæ i denne sæson. (Foto: jens Dresling)

PARKEN (Ekstra Bladet): Man kan ikke se på Brøndbys opstilling i New Firm-opgøret i Parken mod FC København, at onsdagens returkamp i pokalsemifinalen har større betydning for Auri Skarbalius’ tropper.

Auri Skarbalius har stillet, hvad der ligner stærkeste startformation til opgøret i Parken mod FC København.

Der er gensyn med Daniel Agger, der blev skiftet ud i 0-2 nederlaget mod FC Midtjylland med en skade i baglåret. Til gengæld må han se bort fra Rodolph Austin, der i onsdags forlod træningen med en skade i det ene knæ.

Det betyder, at Brøndby stiller med følgende mandskab:

Frederik Rønnow – Johan Larsson, Jesper Juelsgård, Daniel Agger, Riza Durmisi – Lebogang Phiri, Martin Ørnskov – Christian Jacobsen, Thomas Kahlenberg, David Boysen – Teemu Pukki.

Hos FC København har Ståle Solbakken valgt følgende mandskab:

Robin Olsen – Peter Ankersen, Mathinas Zanka Jørgensen, Erik Johansson, Ludwig Augustinsson – Kasper Kusk, Thomas Delaney, William Kvist, Youssuf Toutouh – Federico Santander, Nicolai Jørgensen.

Det betyder, at Andreas Cornelius igen er på bænken til en af de vigtige kampe. Det er tydeligt, at Ståle Solbakken har sin foretrukne angrebsduo i Santander og Jørgensen.

Opgøret i Parken begynder kl. 18.00. Brøndbys fans har boykottet kampen, så der bliver ikke den sædvanlige intense stemning mellem de to klubbers fans.

12 kommentarer
Vis kommentarer