FCK låner Anderlecht-målmand

Den tidligere belgiske ungdomslandsholdsmålmand Thomas Kaminski skal mandag til lægetjek i FC København

Nu ser det ud til at FCK har fundet en afløser for målmanden Johan Wiland, der tog tilbage til Sverige. Afløseren er en belgisk målmand fra Anderlecht. (Foto: IMAGO/ All Over Press)
Nu ser det ud til at FCK har fundet en afløser for målmanden Johan Wiland, der tog tilbage til Sverige. Afløseren er en belgisk målmand fra Anderlecht. (Foto: IMAGO/ All Over Press)

Stephan Andersen i FCK-målet kan se frem til at få mere konkurrence i kampen om en startplads.

Mandag kommer målmanden Thomas Kaminski fra Anderlecht til lægetjek i den danske hovedstad, og består den belgiske målmand tjekket, skifter han til FC København på en etårig lejeaftale. FCK forventer, at handlen færdiggøres mandag.

Se også: FCK-profil skadet igen: Ude i op til fire uger

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Aftalen mellem FCK og Anderlecht indeholder også en købsklausul, som københavnerne kan gøre brug af, hvis Kaminskis lejeophold bliver en succes.

Den 22-årige målmand, der også har polske rødder, har spillet på Belgiens ungdomslandshold fra U15 til U21-niveau. I sidste sæson var han udlejet til Anorthosis Famagusta på Cypern.

Se også: Vanvids-tjekke: Derfor sparkede jeg FCK'er ned

Efter salget af Johan Wiland til Malmö FF har rutinerede Kim Christensen ageret reservemålmand for FCK, hvilket han også har i udsigt til at skulle være i søndagens superligakamp mod Sønderjyske.

9 kommentarer
Vis kommentarer