FCK-profil fyrer millionerne af på Fyn

Ramus Falk har ligesom vennen Christian Eriksen købt hus i Odense

Brylluppet blev udskudt, men huskøbet gik i orden for en lille uge siden. Her er Rasmus Falk og Zeca i aktion under den første fællestræning i FCK. Foto: Lars Poulsen
Brylluppet blev udskudt, men huskøbet gik i orden for en lille uge siden. Her er Rasmus Falk og Zeca i aktion under den første fællestræning i FCK. Foto: Lars Poulsen

For præcis et år siden købte Christian Eriksen et mindre palæ i Odense, og nu følger barndomskammeraten Rasmus Falk trop.

FCK-elegantieren overtog 15. maj nøglerne til en murermestervilla på Sadolinsgade i den fynske hovedstad, hvorfra han vel nærmest kommer til at kunne høre løverne bøvse ovre på den anden side af åen i Odense Zoo.

Det må jo lige være sagen for en omskolet hovedstads-løve…

Hvor Christian Eriksen lagde 14,5 mio. kroner for sit og kæresten Sabrina Kvist Jensens fremtidige domicil, har Rasmus Falk mere beskedent sluppet 5,25 mio. kroner for 160 kvadratmeter villa med tilhørende 88 kvadratmeter kælder.

Kontrakten i FCK løber foreløbig til 2022, så man kan vist roligt tale om rettidig omhu hos den blot 28-årige middelfarter, der for nylig her i Ekstra Bladet kunne fortælle, at sommerens bryllup er sendt til hjørne.

Rasmus og Jacqueline Østergaard skulle have skrevet kontrakt 5. juni, men så kom corona og sparkede den højtidelighed og fest et år frem i kalenderen.

Der er blot en måned mellem ’Crille’ og ’Ralle’, begge 28, der kan genoptage alle barn- og ungdommens narrestreger, når de engang om forhåbentlig længe går på fodboldpension hjemme i Odense M.

Ådalen ligger i øvrigt ikke ret langt væk…

Se også: FCK-stjerne udsætter bryllup

Se også: Vanvittig sommer venter FCK

73 kommentarer
Vis kommentarer