Annonce:
Annonce:

FCK sælger stjernebomber for gigantisk beløb

FC København mister angriberne Federico Santander, som er solgt til italienske Bologna i Serie A for mindst 52 millioner kroner

Farvel og tak: Ståle Solbakken i snak med Federico Santander. Foto: Linda Johansen
Farvel og tak: Ståle Solbakken i snak med Federico Santander. Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

FC København sælger angriberen Federico Santander til italienske Bologna i Serie A for et beløb på 7 millioner euro (52 millioner kroner) plus klausuler, der kan sende flere penge til københavnerne.

Klubskiftet sker, efter at Santander har spillet i den københavnske klub i tre år. Han kom til FCK i sommeren 2015 fra Club Guarani i Paraguay.

Bologna oplyser på sin hjemmeside, at klubben har indgået en kontrakt med Santander frem til juni 2022.

FCK-træner Ståle Solbakken har tidligere udtrykt mulighed for, at angriberen kunne blive solgt, hvis det rette tilbud kom, og Ståle Solbakken lægger ikke skjul på, at FCK jagter en erstatning for målscoreren.

- Federico efterlader selvfølgelig et hul, og vi skal ud og finde en afløser på topniveau. Det arbejde er vi i gang med, men vi er også tålmodige, for vi skal finde den rigtige.

Annonce:

- Det er ikke så vigtigt, om det er en med præcis samme spidskompetencer, det afgørende for os er kvaliteten, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Her slår Solbakken også fast, at FCK mister en topspiller i angrebet, som der har været bud efter flere gange fra andre klubber.

- Federico har gjort det fantastisk i FCK, og jeg ser ham som en af de bedste angribere i klubbens historie. Han har været en stor profil i nogle af de mest succesrige sæsoner i klubbens historie og vist sin klasse i de internationale kampe mange gange.

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne ville have beholdt ham lidt længere, men vi lavede også en plan og en aftale, da han kom til klubben, om, at han kunne få chancen i en større liga, hvis han præsterede godt i en række sæsoner for os.

- Der har været mange tilbud gennem tiden, og Federico har været tålmodig og loyal, men han har også en ambition om at komme ud og prøve sig af et andet sted nu, siger Solbakken.

Annonce:

Han kalder handlen for 'en god økonomisk aftale for klubben', mens hovedpersonen selv vil savne København.

- København er blevet mit andet hjem. Min familie og jeg har haft det fantastisk i byen, og jeg er altid blevet behandlet godt i klubben, citeres Santander blandt andet for.

Federico Santander nåede at spille 112 kampe for FCK, og han scorede 48 mål for klubben.

Skarp Ståle stikker til konkurrenter: - Vi sælger ikke til B-klubber

Ståle har tilbudt Kvist ny rolle i FCK: Han vil spille videre

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: