'FCK skal nok blive udfordret'

OB's træner Kent Nielsen erkender, at FCK er stærke lige nu. Men det behøver ikke et være sådan altid, mener han

Kent Nielsen. (Foto: Jens Dresling)
Kent Nielsen. (Foto: Jens Dresling)

Søndag eftermiddag vandt FC København med 1-0 over OB og har nu igen syv point ned til SønderjyskE på andepladsen. Dermed er de titelsultne løver på vej mod deres 10. mesterskab siden 2000. Et vidnesbyrd om københavnernes dominans.

Men selvom FCK dominerer i Superligaen i år og har gjort det tidligere, mener Kent Nielsen langt fra, at det på sigt er umuligt at udfordre FCK i toppen. Ja, og stjæle et mesterskab fra dem i ny og næ.

- Så vidt jeg ved, har de har ikke været mestre de sidste par år. Altså, det kan jo lade sig gøre at vinde over dem. Men der er jo ingen tvivl om, at sådan er det i alle de store lande inklusive Danmark, at økonomi er vigtig. FCK har tre-fire mesterskaber på fem sæsoner. Det kan jeg godt forstå, for de har den her økonomiske styrke. Men jeg ser ikke noget problem. For de bliver stadigvæk presset til deres yderste.

- Jeg ved godt FCK er stærke økonomisk, men Midtjylland brænder også mange penge af. FCK bliver da også favoritter de næste mange år. Men de får også deres udfordringer. Det er jeg sikker på.

Svaghed
Kent Nielsen mener, at FCK har en ‘svaghed’, som deres forfølgere kan drage fordel af. I hvert fald i denne sæson.

- Nu fik de så tre point mod os på udebane. Men ellers har de haft enorme problemer på udebane, så jeg er ikke så nervøs på den lange bane for, at andre skal kunne udfordre dem. FCK bliver en faktor i mange år frem, men jeg er ikke bange for, om det skal lykkedes andre at blive mestre.

Selvom OB-træneren erkender, at ‘den lange kamp’ om titler med FCK er hård uden at være umulig, havde han  håbet på succes på den lidt ‘kortere bane’ søndag aften i Odense.

- Sådan nogle rimeligt neutrale øjne som mine kan godt ærgre sig over, at vi ikke får et point. Vi satsede meget på de hurtige omstillinger. Og det kostede mange kræfter. Men da vi lige siger hey og erkender, at vi kommer til at lave fejl i 2. halvleg, så skal vi have nogle lange angreb og spille os ud af det. Dér får vi det hen på vores præmisser.

Selvom OB tabte søndag aften ligger de fortsat nummer syv i Superligaen med 40 point. Der resterer fem spillerunder i Superligaen.

1 af 2 Kent Nielsen mener, at FCK har svagheder. (Foto: Polfoto)
2 af 2 Kent Nielsen. (Foto: Jens Dresling)
21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere