FCK slår FCM efter kæmpe drama

Efter en sen jysk udligning lignede det endnu en FCK-skuffelse, men så slog Jan Gregus til og skaffede FCK den første sejr over FCM i seks opgør

Robert Skov åbnede scoringen i Parken. Foto: Lars Poulsen
Robert Skov åbnede scoringen i Parken. Foto: Lars Poulsen

FC København fik endelig has på toprivalerne fra FC Midtjylland efter fem kampe uden sejr og gik dermed tre point foran i topstriden.

Det var det særdeles positive output for Ståle Solbakken og hans tropper, der vandt 2-1 efter en hektisk afslutning på topkampen.

Forventningerne var med rette lagt i et højt leje før duellen mellem Superligaens to klart bedste mandskaber, men sportsligt blev de aldrig indfriet.

Dertil var forsigtigheden for stor og risikovilligheden for lille, og ikke engang FCK’s føringsmål efter en god halv time åbnede for alvor kampen.

Den åbnede sig faktisk først efter midtjydernes udligning 12 minutter før tid.

I den første halve time kombinerede og kombinerede FCK uden at kommer frem til noget, der kunne minde om den mindste farlighed, på den sidste fjerdedel af banen.

Her begår Erik Sviatchenko straffespark. Foto: Lars Poulsen
Her begår Erik Sviatchenko straffespark. Foto: Lars Poulsen
 

Midtjyderne havde derimod tilløb til noget giftigt et par gange. Først, da Jesse Joronen og Andreas Bjelland gik galt af hinanden på kanten af feltet, siden på et par dødbolde og endelig på en lynhurtigt kontrastød iscenesat af Gustav Wikheim, som dog løb ud i sandet.

Men så skete der lige pludselig en hel masse på tre minutter.

De knap så gode venner fra seneste opgør, Robert Skov og Erik Sviatchenko kom i nærkamp i straffesparksfeltet, og Jakob Kehlet mente, at der var straffespark.

Det omsatte Skov selv via stolpen, og det var hans sjette scoring i lige så mange hjemmekampe for FCK.

Her begår FCM-profil straffe mod 'fjenden':

Minuttet senere steg Dame N’Doye til vejrs i det lille felt og headede mod fjerneste stolpe. Desværre for senegaleseren også forbi.

Efter pausen måtte gæsterne selvsagt længere frem på banen, og Wikhei´m leverede FCM’s første afslutning indenfor rammen i det 48. minut.

Længere ude på banen bød den violette 10’er, Evander Ferreira, på en buffet af brasilianske lækkerier, men han fik aldrig rigtigt flyttet sin boldkunnen derop, hvor den blev en trussel for værterne.

Og lange Paul Onuachu blev aldrig for alvor sat i scene.

FCK’erne kunne derimod koncentrere sig om at spille europæisk, forstået på den måde, at man kunne spille på at forsvare den spinkle føring hjem.

Mere kynisk end underholdende, men det var fanskaren tilhøreladende ligeglad med.

Ståle Solbakken forberedte at sætte William Kvist ind som gardering, men så, i det 78. minut, skete der pludselig noget.

Robert Skov scorer  fra pletten. Foto: Lars Poulsen
Robert Skov scorer fra pletten. Foto: Lars Poulsen
 

Onuachu trak et frispark mod Peter Ankersen ved sidelinjen og det slog Jakob Poulsen fladt ind i feltet, hvor – Onuachu – fik sat en størrelse 50 på bolden og udlignet.

Solbakken droppede kvist og satte Pieros Sotiriou ind i stedet.

FCK’erne gik i offensiven. Et Skov-hug blev pareret men indskiftede Jan Gregus samlede op og sendte et knækkende skud ind i det korte hjørne bag en forstenet Jesper Hansen.

Så sendte Solbakken Kvist i aktion til et velkommen tilbage-brøl fra de fleste af de 18.553 tilskuere, og FCK var faktisk tættere på 3-1 end FCM på en udligning i slutfasen.

Det sidste drama udspillede sig dybt inde i overtiden, da Alexander Scholz fik trådt en liggende Dame N’Doye i hovedet. Han måtte behandles udenfor banen men løb dog ind til topholdets fælles sejrsdans.

Se også: Superliga-drama: Udskældt profil redder Brøndby

Se også: Ond stime fortsætter: Kæmpe krise efter kollaps

Se også: Arrogant straffespark fik stor betydning

317 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere