FCK-stjerne opfordrer fans: Vil ikke have ballade

FC København-spillerne er evigt taknemmelige for fansenes opbakning i sæsonen, men Lukas Lerager opfordrer dem til at respektere klubbens udmelding om ikke at invadere banen søndag

Lukas Lerager har været en vigtig motor på FCK's midtbane i denne sæson. Foto: Lars Poulsen
Lukas Lerager har været en vigtig motor på FCK's midtbane i denne sæson. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold
Følg Superligaen

FC København bliver med al sandsynlighed danske mestre på søndag, men der er grænser for, hvor vildt det må gå for sig i Parken.

Det vidner en pressemeddelelse fredag om, hvor FCK gør det helt klart, at fansene skal blive på tribunen efter slutfløjtet mod AaB.

Det virker måske mærkeligt, at klubben har været nødt til at melde det ud. Men kaster man et blik på de scener, der har fundet sted rundt om i fodbold-Europa på det seneste, er timingen ikke helt hen i vejret, hvilket FCK-motoren Lukas Lerager er enig i.

- Det er, som om at det efterhånden er blevet fuldstændig normalt bare at invadere banen, når et hold har leveret et resultat, der på dagen har ekstra meget betydning. Også selvom det ikke er tilladt, siger den 28-årige midtbanespiller til Ekstra Bladet efter fredagens træning på Frederiksberg.

Lerager er dybt taknemmelig for FCK-tilhængernes opbakning, og han håber, de vil efterleve klubbens budskab, når sæsonen bliver afgjort i nationalarenaen.

- Det kan give nogle fede billeder og skabe et sammenhold. Jeg kan jo godt forstå, de bliver glade og vil være så tæt på spillerne som muligt, men jeg håber da, de respekterer klubbens udmelding, fortæller han og kommer med en kæmpe hyldest til supporterne.

- Deres støtte har været ekstraordinær i den her sæson, og vi skylder dem en stor tak. Vi kommer til at give den fuld skrald, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at slutte godt af.

Artiklen fortsætter under billedet..

Sektion 12 indhyllet i røg. Foto: Jens Dresling
Sektion 12 indhyllet i røg. Foto: Jens Dresling

Må ikke løbe løbsk
Det seneste eksempel på en baneinvasion var torsdag aften, da Everton endegyldigt reddede sig fra nedrykning.

Efter et vanvittigt comeback mod Crystal Palace stormede hundredvis af fans grønsværen, selvom der stadig resterede små 10 minutter af opgøret.

FC Københavns cheftræner, Jess Thorup, tager dog det hele ganske roligt forud for AaB-kampen.

- Vi frygter det ikke (en baneinvasion, red.), men jeg har da set en del af de her scener rundt omkring i Europa, og det har ikke været lige kønt alle steder. Men fodbold er et spil fuld af følelser. Vi skal selvfølgelig sørge for, det ikke løber løbsk.

- Jeg kan berolige fansene med, at vi nok skal sørge for at komme rundt til alle tribuner og feste med dem. De behøver ikke komme ned til os.

- Folk i og omkring klubben hungrer efter det her mesterskab, og de vil gerne være en del af festen og et vinderhold. Det er for fedt, for sammen er vi stærke, siger cheftræneren.

FCK's cheftræner Jess Thorup fejrer sejren i Randers med fansene. Foto: Jens Dresling
FCK's cheftræner Jess Thorup fejrer sejren i Randers med fansene. Foto: Jens Dresling
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Drama efter guldkamp: FCK-fan tæsket efter bizart optrin

Han er AGF's ønsketræner

Helt tavse: Vil ikke tale om Per Wind-sviner

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind