FCK-stjernen angrebet med homo-tilråb - så reagerede han

Nogle OB-fans råbte efter Viktor Fischer under kampen søndag aften. Det fik FCK-stjernen til at reagere efter kampen

Se eller gense hightlights fra kampen, der udover grimme tilråb både på en kasse fra N'Doye, der sikrede FCK sejren. Video: Discovery Networks Denmark.

ODENSE (Ekstra Bladet): ’Viktor Fischer er homo!’

Hardcore OB-fans på Richard Møller Nielsen-tribunen sang og råbte gentagne gange efter Viktor Fischer, der kvitterede med diverse fagter efter Dame N’Doyes scoring. Her forklarer han hvorfor:

- Det blev sunget derude sidste gang, vi spillede her. Fint nok. Det blev så gentaget flere gange i dag, og nu er det ikke fordi, jeg skal være en eller anden helt og tage den der dirigentstok, men så må de også bare finde sig i – ligesom mine kære venner i Aarhus – at der kommer en reaktion, siger Viktor Fischer.

- De bruger det for at vinde, det kan de ikke! Jeg vinder alligevel, og så må de finde sig i at få en reaktion de skodhoveder, der synes, at det i 2019 virkelig er en nedværdigende sang… Det er jo helt gakgak. Kom nu videre!

Homofobi og racisme skal bekæmpes, siger han.

- Jeg griner bestemt ikke af det. Jeg har det sådan, at nu bliver der gjort opmærksom på det, og det er kun fair. Det er nødvendigt, for det er anden gang nu. Nu er OB som klub og Superligaen som sådan måske af den opfattelse, at det skal de ikke gøre noget ved – men det skal de måske nok alligevel. Det finder i hvert fald sted her i Odense, og så kan de gøre med det, hvad de vil. Jeg skal ikke bestemme, hvad der skal være af sanktioner.

Foto: Lars Rønbøg/FrontzoneSport via Getty Images/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Rønbøg/FrontzoneSport via Getty Images/Ritzau Scanpix
 

- Det skulle have været stoppet for længe siden. Come on, vi har skønne tv-shows på Zulu om mangfoldighed, og vi er jo som samfund meget længere fremme, end at det der skulle være nedværdigende.

- Der er måske nogle derude med en anden seksualitet end min, der føler sig ramt. Det er jo pudsigt nok heller aldrig os hvide, der bliver ramt af det, hvis der er racistiske tilråb. Men det kan andre da blive stødt af, og det er da synd, siger Viktor Fischer.

- Jeg har oplevet det her i Odense, at det bliver sunget systematisk. Det rører mig overhovedet ikke, men altså… Det kan og må jo ikke være nedværdigende, at der bliver råbt sådan noget i 2019.

Derfor blev der jublet igennem foran OB’s fans efter sejren. Reaktionen var fyldte krus med fadøl og raseri på OB-bænken.

- OB-bænken er ikke klar over, det er det, det handler om. Vi har snakket om det, og jeg kan godt forstå, de bliver irriterede over at se en spiller, der kommer med nogle hånlige fagter i retning mod OB’s fans. Men de var ikke klar over det, forklarer han.

- Det var Thomsen, der fik øllen. Det er en del af gamet, og jeg har det sådan, at kast dog 17.000 øl på banen i stedet for det der barnlige pjat. Der er sgu ingen, der dør af at få en øl i nakken. Så længe det ikke er rotter – vi skal bare ikke tolerere homofobiske sange, siger Viktor Fischer, inden han bliver kaldt ombord på sejrs-ekspressen:

- Der er regnbue-is i bussen, Viktor!

Se også: Drama i Esbjerg: Kunne have brugt VAR

Se også: Ekstase i Vejle: En fantastisk dag!

Se også: Irriteret Riddersholm: Det var miserabelt

Se også: Dramatisk afslutning: FCM dummer sig i Esbjerg

Se også: Sønderjyske-profil rasende efter øretæve

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Har 260 kilometer til træning: Mød Superligaens superpendler

Robert Skov er et af Superligaens flere store salgsobjekter til sommer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil 14 brandvarme salgsemner - Superliga-bomber kan ryge for 100 mio. kroner

Mohamed Daramy sneg sig ind på en femteplads på listen  med sit mål mod Esbjerg. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil De 11 yngste målscorere i Superliga-historien

238 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere