Robert Skov viste sin store målnæse med tre mål i storsejren over AC Horsens på 1-6 i weekenden.
Skovs store koldblodighed og sans for mål er ikke kun unik for Superligaen.
En ny statistik viser, at Robert Skov er den mest målfarlige spiller udenfor feltet i hele Europa.
Den 22-årige FCK-spiller har ifølge statistikken banket otte mål i kassen på 36 afslutninger.
Verdensstjernen Lionel Messi har blot scoret tre mål på 31 afslutningen udenfor feltet.
Artiklen fortsætter under billedet.
FCK-træner Ståle Solbakken sagde så sent som i weekenden, at Skov ikke er god nok i de internationale kampe. På trods af hans store målfarlighed i Superligaen er han ifølge nordmanden ikke klar til det danske landshold.
- Robert var god i sine første Europa League-kampe, men mod Slavia og Zenit i torsdags var han ikke noget at skrive hjem om. Han skal blive mere stabil i sine præstationer i de store kampe, for selv om jeg er glad for, han scorer hattrick mod Horsens, så er det ikke det, der bringer ham på landsholdet, sagde Ståle Solbakken blandt andet efter kampen mod AC Horsens.
Midtbanespilleren Robert Skov har ikke kun scoret mål udenfor feltet. Han er lige nu noteret for 13 scoringer i Superligaen. Det gør til øjbelikkelig topscorer i den bedste danske række med et mål med ned til Kamil Wilczek fra Brøndby.
Ståle tog alvorsord med stjernen: Derfor er han IKKE landsholdsklar