FCK-stjerner går ned i løn

FC Københavns spillere, trænere og sportslige ledelse har valgt at gå 20 procent ned i løn de kommende to måneder, oplyser klubben

Fodbolsekspert Mikkel Bischoff sætter nogle ord på den betydning, det kan have for Superliga-spillere at gå ned i løn. Video: Discovery Networks Danmark.

Alle FC Københavns spillere har valgt at gå 20 procent ned i løn på grund af den verserende coronakrise. I første omgang i de næste to måneder.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse og på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at trænerstaben og den sportslige ledelse ligeledes giver afkald på en femtedel af lønnen.

FC København er dermed den første klub i Superligaen, hvor spillerne går ned i løn som følge af coronavirus, der koster fodboldklubber særdeles dyrt i tabte indtægter, mens ligaerne er suspenderet.

Samtlige FCK-spillere giver afkald på 20 procent af lønnen. Foto: Lars Poulsen
Samtlige FCK-spillere giver afkald på 20 procent af lønnen. Foto: Lars Poulsen

Beslutningen er taget i samråd med hovedaktionærer og bestyrelsen, og formand Bo Rygaard er taknemmelig over, at det er faldet på plads.

- Vi sætter stor pris på, at spillerne og den sportslige ledelse i klubben har valgt det her skridt for at give klubben bedre og mere bæredygtige forudsætninger i en vanskelig periode. Det viser, at vi står sammen om at komme sikkert igennem en kritisk situation og stå stærkere på den anden side, siger Bo Rygaard.

For et år siden lavede Ekstra Bladet en oversigt over de spillere med Superligaens bedste lønninger - naturligvis med en del FCK'ere på listen. Du kan se den her:

11 ud af de 12 bedst betalte spillere i Superligaen er på kontrakt i FCK. Foto: Jens Dresling Sport Ekstra Bladet afslører: Her er Superligaens bedst lønnede

En af klubbens storaktionærer Lars Seier Christensen slår dog samtidig fast, at tiltaget kommer fra spillerne og den sportslige stab.

Ståle Solbakken kalder det en solidarisk beslutning.

- Vi gør det her, fordi vi gerne vil være solidariske med resten af klubben og organisationen. Vi har en masse kolleger, der er hjemsendt lige nu og andre kolleger, der arbejder hårdt for at holde hjulene i gang under vanskelige forhold.

- Vores mål med lønnedgangen er at sikre, at FCK står stærkest muligt som organisation efter coronakrisen. Det er vores bidrag til at hjælpe alle i klubben bedst muligt og sende et signal om, at vi er i samme båd, og vi skal alle hjælpe klubben bedst muligt, lyder det i en fælles udtalelse fra Ståle Solbakken og klubbens tekniske direktør, Johan Lange.

For halvanden uge siden sendte FC København en del administrative medarbejdere og folk fra den sportslige sektor sendt hjem med fuld løn. Det kan du læse mere om her:

Ståle Solbakken bliver på jobbet. Foto: Jens Dresling Superligaen FCK sender ansatte hjem med løn

David Nielsen ligger højt på listen over superligaens bedst lønnede trænere. Foto: Jens Dresling Sport Så meget tjener alle Superliga-trænerne

Coronakrisen har ramt Superliga-klubberne hårdt. Foto: Anthon Unger Sport Superliga-klubbernes værste mareridt