FCK'er sikrer sjælden sejr

FCK's udsendte medarbejder Carlo Holse blev matchvinder og holder Esbjergs bronzedrømme i live

FARUM (Ekstra Bladet): FCN kan ikke slå et top-6-hold, om så deres liv afhang af det.

Gennem hele sæsonen er det endnu ikke lykkedes at vinde mod de gode, og søndag fik de endnu et hak af Mesterskabsspillets dårligste udehold, Esbjerg.

Yuriy Yakovenko og Carlo Holse stod bag sejren på 2-1-sejren, som må betegnes som fortjent.

Paradoksalt nok fik FCK-lejesvenden en sejr i Farum, hvor københavnerne endnu har til gode at vinde under Ståle Solbakkens ledelse.

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Kampen begyndte livligt og inden for de første fem minutter havde Esbjergs Mark Brink et skud på stolpen efter en koger af FCN’s forsvar, der ellers kun har lukket et mål i tre kampe.

Øjeblikket senere var Andreas Skov Olsen tæt på at lobbe bolden i målet i den modsatte ende, og så var vi ligesom i gang i Farum. 

Gennemsnitsalderen på hjemmeholdets startopstilling dykkede ned under de 20 år, og spørgsmålet er, hvor langt de kan presse den ned.

Men ret skal være ret: De unge fyre satte sig på spillet, mens Esbjerg kun lukrerede på små stik.

Første fuldtræffer stod FCN for med få minutter tilbage af første halvleg. Med et smukt op spil, hvor Skov Olsen bevægede sig henover midten og spillede bredt til Ulrik Yttergård, endte bolden lige i panden til en halvt liggende Mohammed Kudus, der dirigerede bolden i mål.

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
 

Men FCN kan ikke holde på en føring for tiden. Lige efter åbningskassen fejlede opspillet for Abdul Mumin, der var særligt uopmærksom, og det udnyttede Yakovenko, der opsnappede bolden og med en afrettet afslutning bragte EfB på 1-1.

Skønne spildte kræfter for FCN, der skulle have haft mere ud af de første 45.

Esbjergs forsvar var ellers decimeret, idet karantæneramte Jesper Lauridsen, som ellers havde spillet fuld tid i denne sæson, sad ude sammen med skadede Rudolph Austin. Men de blev ikke ligefrem testet så meget.

I starten af anden halvleg satte udeholdet sig på bolden, og det gav bonus.

Adnane Tighadouini smækkede bolden på stangen, og efter lidt tilfældigheder landede den hos Carlo Holse, som lagde den til rettte for sit gode ben og fik sendt den forbi Peter Vindahl.

Med tre mål i otte Superligakampe for vestjyderne har Holse virkelig sat sit præg.

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
 

Mads Valentin var noget overraskende ude af startopstillingen, men han kom ind og gik offensivt til værks. FCN kunne dog ikke sætte det helt store pres ind i den sidste fase.

Energien og visionerne var ikke til at finde frem, selvom det blev til en enkelt nærgående forsøg, som røg tæt forbi krydset.

Hjemmeholdet havde ikke tabt i hele 2019, men den stime stoppede Esbjerg, der fortsat er med i kampen om bronzen.

Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK henter ombejlet målmandsprofil

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Har 260 kilometer til træning: Mød Superligaens superpendler

Se også: DBU havnet i shitstorm: Holder fast i udmelding

Se også: Glen svarer igen: Han kan ikke leve op til 'ordentlighed'

1 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
2 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
3 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
4 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
5 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
6 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
7 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
8 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
9 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
10 af 10 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere