FCK's offensiv bløder inden slutspil-premiere

Tre af FCK's offensive profiler er ude med skader til kampen i Parken mod Esbjerg

Både Robert Skov og Viktor Fischer må sidde over i weekenden. Foto: Jens Dresling
Både Robert Skov og Viktor Fischer må sidde over i weekenden. Foto: Jens Dresling

Kan FC København gennem ti runder i mesterskabsslutspillet holde FC Midtjylland bag sig i tabellen, så lander DM-titlen på Østerbro.

Den opgave påbegynder FCK søndag i Parken mod Esbjerg, men københavnernes ellers så giftige offensiv er amputeret til opgøret.

Sæsonens helt store profil, Robert Skov, er endnu ikke helt klar, efter den skade han pådrog sig i sidste grundspilsrunde mod Hobro.

- Robert har haft en god genoptræning, men han når ikke at blive helt frisk til søndag, siger cheftræner Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Og Skov-skaden er ikke eneste problem for Solbakkens offensiv. Robert Skov får selskab på tribunen af Viktor Fischer og Pieros Sotiriou.

Dermed må den norske cheftræner undvære tre af sine offensive trumfkort til kampen.

Alligevel er han fortrøstningsfuld.

- Samlet set står vi fornuftigt før det her slutspil. Det bliver en række finaler, og vi skal præstere godt og stabilt for at ende med mesterskabet, men det er det eneste mål, vi har, siger han.

I fraværet af Skov, Fischer og Sotiriou bliver det formentlig op til Dame N'Doye og unge Jonas Wind at give Ståle Solbakken en slagkraftig frontlinje søndag.

FCK har 61 point efter grundspillets 26 runder. FCM har 60 point.

Foto: Jan Sommer Formel 1 - 30. mar. 2019 - kl. 12:44 F1-bossers bredside til rivalerne: Knyt sylten

Se også: Skæbnedag for danskere: Kan tangere trist rekord

Nu træder nye ændringer i kraft, men vi slipper nok ikke for diskussioner som i Champions League-finalen, hvor Sissoko fik dømt et straffespark mod ham. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

54 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport