FCM-boss forudser gigant-handel i Superligaen

Superliga-profilen Evander fra FC Midtjylland kan ende med at blive et af de største - hvis ikke det største - FC Midtjylland-salg nogensinde.

Selv uden et salg af Evander var der fra Ekstra Bladets eksperter stor ros til Claus Steinlein og co., da de på transfervinduets sidste dag bedømte ulvenes transfervindue. Producer: Lasse Brøndal

Hvor længe er brasilianske Evander i FC Midtjylland? Det er et spørgsmål, der er svært at svare på, men midtbanespilleren er formentlig ikke mange år endnu i det midtjyske. Det er nemlig en ekstremt dygtig spiller, som FC Midtjylland også regner med at sælge på et tidspunkt - og også til en stor sum penge. Det fortæller Claus Steinlein og Rasmus Ankersen i et dobbeltinterview med TV Midtvest.

Evander må sidde over mandag, hvor han er i karantæne, når FC Midtjylland møder Lyngby, men derefter går det brasilianske show i gang, og administrerende direktør Claus Steinlein forventer, at Evander kan løfte FC Midtjylland mod det guld, klubben benhårdt jagter i dette forår.

Spørgsmålet er så, om Evander allerede til sommer skal sælges:

- Når prisen er rigtig. Det bliver ikke billigt - så meget kan jeg sige, siger bestyrelsesformand Rasmus Ankersen til TV Midtvest.

FC Midtjyllands bestyrelsesformand afviser ikke, at den 21-årige midtbanespiller kan blive klubbens største salg nogensinde, når han en dag bliver solgt.

- Måske. Jeg vil sige det sådan, at der er flere forskellige ting i sådan en prisstruktur, når man sælger en spiller. Man vil jo gerne have så mange penge ind på bankbogen med det samme, men man må også holde øje på, hvad spillerne kan generere i fremtidige indtægter. Da vi solgte Pione (Sisto) til Celta Vigo, var vi kloge nok til at få en del bonusser i den aftale, der måske har givet os 15 millioner mere på toppen af det, han blev solgt til.

- Det er det, vi skal med Evander, når den tid kommer. Vi skal prøve at sælge ham til den rigtige klub, hvor han kommer til at spille, og hvor der er et endnu større salg inden for et år eller to.

- I stedet for at sælge ham til et hold, hvor han ikke spiller, og hvor man ikke får noget ud af de bonusser og procenter af den næste transfer, vi altid forsøger at forhandle ind i aftalerne, forklarer Rasmus Ankersen.

Lige nu er det Alexander Sørloth, der har prisen som den dyrest solgte FC Midtjylland-spiller.

Ham fik FC Midtjylland op mod 100 millioner kroner for, da han blev solgt til engelske Crystal Palace for to år siden. Bonusser gør, at FCM kan ende med endnu flere penge for Sørloth.

Morten Frendrup var en af de Brøndby-spillere, der fik spilletid i nederlaget mod SønderjyskE. Foto: Mikkel Tariq Khan. Brøndby - 10. feb. 2020 - kl. 15:27 Brøndby tabte i sidste test
Ronnie Schwartz skiftede Silkeborg ud med FC Midtjylland i vinterens transfervindue. Foto: Lars Poulsen. FC Midtjylland - 10. feb. 2020 - kl. 13:48 Superliga-bomber løj sig skadet
Ronnie Schwartz er i vinterpausen skiftet fra agterlanternen Silkeborg til Superligaens førerhold FC Midtjylland. Foto: Lars Ronborg / Getty Images. Superligaen - 10. feb. 2020 - kl. 10:10 Tøffe svinger hammeren: - Jeg er målløs!  
61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere