FCM ud af krisen - sender Hobro mod nedrykning

FC Midtjylland havde helt styr på håbløse Hobro fra start til slut af mandagskampen. Ulvene er tilbage i medaljedysten, og Hobro halter mod 1. division

FC Midtjylland viste, at de atter er tilbage på det flotte spor, der kan føre til guld. (Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup)
FC Midtjylland viste, at de atter er tilbage på det flotte spor, der kan føre til guld. (Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup)

HERNING (Ekstra Bladet): 90 sekunder. Så længe holdt Hobro godt og vel stand mod FC Midtjylland i mandagens superligaopgør, hvor der reelt aldrig var tvivl om udfaldet i FC Midtjyllands 3-0 sejr.

Med 0-6-blamagen mod Viborg frisk i hukommelsen fra sidste runde kunne man ikke bebrejde Ove Pedersen for at tage en dyb vejrtrækning, da opgøret mod de danske mestre blev fløjtet igang.

Men næsten inden den gode Ove P. kunne puste ud igen, var hans Hobro-mandskab bagud i Herning.

Efter knap to minutter blev et hjørnespark forlænget ind foran mål af startdebutanten på højre back, 18-årige Rasmus Nissen, og her dukkede Rilwan Hassan op, og han kunne uden vanskeligheder ekspedere bolden det sidste stykke over stregen.

Keller har fortalt sine Randers-kammerater, hvordan han føler oven på indrømmelsen om forholdet til Jonas Borrings ekskone. (Foto: Claus Bonnerup) Randers FC - 14. mar. 2016 - kl. 19:59 Keller vakler i Borring-dramaet: Jeg er ikke iskold

Efter den tidlige scoring fortsatte FC Midtjylland i sit hæsblæsende tempo, og Hobro halsede konstant efter ulvene. Pione Sisto var ekstra angrebsivrig og forsøgte sig med tre skud for en ti’er inden for den første halve time, og særligt forsøget efter 28 minutter var tæt på at give en fordobling af føringen. Sistos kanonkugle havde retning direkte mod det ene målhjørne, men Jesper Rask trak en fin redning ud af ærmet.

Den unge FCM-kant spillede som om, han havde noget at bevise over for omverdenen og Jess Thorup, og endnu en gang var Sistos kvaliteter åbenlyse, men hvor fik han også nemme arbejdsbetingelser til sine finurlige driblinger og sit snævre kombinationsspil.

Det gjorde han, fordi der er noget helt galt i Hobro. Presspillet virker tilfældigt og grænsende til det dovne, løbene for holdkammeraterne er forkerte og forgæves og vigtigst af alt, så er Hobro-gnisten væk.

John Terry er Danske Spils klare favorit til at blive ny Brøndby-træner. Og det skyldes blandt andet et stort engelsk medies skriverier. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth) Superligaen - 14. mar. 2016 - kl. 17:53 Bookmaker: Derfor er Terry storfavorit til Brøndby-sædet

Det har selvfølgelig sat sine tydelige spor, at målscorere som Mads Hvilsom, Emil Berggreen og Martin Thomsen ikke længere er med på Hobro-ekspressen, mens de udenlandske erstatninger ikke har slået til på nogen måde. Pål Kirkevold og Jung-Bin Park virker decideret fejlcastede, mens Mayron George har haft sine momenter i Hobro - men han blev flået ud efter 23 minutter mod Midtjylland efter en rædderlig indsats.

Alt imens man kunne sidde og analysere på alt det, som ikke fungerer i Hobro, så formåede midtjyderne altså ikke at sætte dødsstødet ind i første halvleg, selv om hjemmeholdet konstant prøvede at stikke kniven i den sårbare Hobro-defensiv.

Tættest på kom Nikolay Bodurov, der minuttet inden pausen var lige ved at løbe et fladt, velslået Jakob Poulsen-frispark i netmaskerne, men den bulgarske maskemand styrede bolden lige ved siden af.

Hjemmeholdet skulle dog kun bruge seks minutter af anden halvleg på at få den scoring, der ville afgøre matchen mod det tandløse Hobro-mandskab. Vaclav Kadlec slog en perfekt flad bold ind i det lille felt fra højre side, og Martin Pusic skulle blot sætte en inderside på for at gøre det til 2-0.

Pusic scorer efter gepardshurtigt kontraspil:

Spiller stillede ikke et ultimatum ifølge Randers-spiller Mads Agesen. (Foto: Anita Gravesen) Randers FC - 14. mar. 2016 - kl. 09:23 Randers-profil: Todd droppede Keller - ikke os

Men bedst som man havde afskrevet superligaens suveræne nummer sjok, fik Hobro faktisk lidt momentum i kampens slutfase. Quincy Antipas blev skiftet ind med en god halv time igen, og den erfarne angriber skabte en smule uro i FCM-defensiven.

Mest ballade skabte Jung-Bin Park dog med sit krøllede skud på overliggeren efter 63-minutter. Den afslutning havde Mikkel Andersen ikke haft styr på, hvis den havde været inden for rammen.

Helt i tovene kom FCM dog aldrig - dertil var Hobro simpelthen for ufarlige på den sidste tredjedel af banen, og det er umådeligt svært at se, hvordan Ove Pedersens mandskab skal hente 11 point på Esbjerg i foråret - eller bare hente 11 point i alt.

Til gengæld kunne Marcos Urena sætte et vanvittigt flot punktum i kampen ved at brage 3-0 målet i kassen fra distancen via overliggeren. Dermed er midtjyderne helt ude af krisen og tilbage i medaljekampen.

Se Ureñas vidunderkasse i klippet herunder eller øverst i artiklen:

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere