FCM's stikpille til Ståle: De må føle sig presset

Ordkrigen mellem de to mesterskabsbejlere forsætter ufortrødent - FCMs direktør Claus Steinlein mener, at Ståle og FCK er pressede op til forårssæsonen

FC Midtjylland viste for alvor transfer-musklerne frem i går, da de hentede Superliga-profilen Martin Pusic i Esbjerg.

Det fik FC Københavns træner, Ståle Solbakken, til at melde ud i weekenden, at FCM ikke længere kunne kalde sig en talentklub, når man henter en af de mest scorende spillere i Superligaen denne sæson for små otte millioner kroner.

Den udtalelse kan FC Midtjyllands Claus Steinlein ikke bruge til så meget, udover at trække på skulderen og give lidt tilbage til københavnerne.

Se også: Derfor glippede FCM-juvels kæmpe-skifte til Kina

- Jeg tror, at når de store københavnere bliver truet lidt, så spiller de med musklerne. Jeg tager det egentlig bare som et tegn på, at de er lidt pressede, siger Claus Steinlein til TV3 Sport.

FCM-direktøren er da heller ikke i tvivl om, at Ståle og FCK vil bruge resten af foråret på at sætte et kæmpe pres på FCM - og væk fra dem selv - det fortæller han mere om i interviewet øverst i artiklen.

De to klubber er kendt for at gå til hinanden verbalt -Ståle Solbakken og Glen Riddersholm havde en intens debat efter topbraget mellem FCK og FCM i efteråret. Gense det her:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere