Fischer føler sig forfulgt: VAR-for mig?

Viktor Fischer er mere end træt af at blive anklaget for at snyde sig til straffespark, når VAR har godkendt dem

Da han kom hen til de ventende journalister, gjorde han det klart fra start, at han ikke ville tale om VAR. Heller ikke selv om han netop havde givet den fuld gas foran tv-kameraerne.

Men i længden kunne han ikke holde frustrationen inde, Viktor Fischer, der igen-igen var genstand for VAR-studier ude i dommervognen og hjemme bag tv-skærmene

For anden uge i træk i forbindelse med et omdiskuteret straffespark.

Han fik dem begge, og Jonas Wind konverterede også i 2-2 kampen mod Lyngby.

- Jeg kan ikke mere. Jamen, forstår I det ikke?

- Det kan sgu da ikke være rigtigt, at jeg skal blive begået straffespark imod, og så skal jeg stå og forholde mig til: 'Snyder du?'

Lød det indigneret fra Viktor Fischer, som rystede på hovedet.

- Vi har 17 dommere og 90 kameraer og en vogn omme bagved, som åbenbart er kørt til drive-in, hver eneste gang vi spiller. Jeg kan simpelthen ikke…

Sagde han og afbrød igen sig selv.

Viktor Fischer venter på VAR. Han føler ikke, det er rimeligt, at han hele tiden skal have en ekstra vurdering, når der begås straffespark imod ham. Foto: Lars Poulsen
Viktor Fischer venter på VAR. Han føler ikke, det er rimeligt, at han hele tiden skal have en ekstra vurdering, når der begås straffespark imod ham. Foto: Lars Poulsen

På spørgsmålet om, hvorvidt han føler, at fokus er på netop ham, når der bliver begået straffespark på ham, svarede han:

- Det bliver jeg nødt til at lade være med at svare på. Og det svarede jo egentlig også på spørgsmålet.

Kort før Fischers straffespark gik VAR til gengæld FCK’erne imod, da Victor Nelssons træffer efter lang ventetid blev offsidedømt.

En ærgerlig kendelse, mente FCK-træner Jess Thorup.

- Vi skal vel også have et mål mere, som jeg hører det, men det er en VAR-diskussion, som vi ikke skal starte op igen. Så bliver vi ikke færdige, snappede han.

Mathias Hebo Rasmussen har scoret til 2-2, og Karlo Bartolec ærgrer sig. Foto: Lars Poulsen Superligaen Stort VAR-drama: FCK dukket i Lyngby

Jores Okore (th) er tæt på at kunne juble over et skifte til Kina, der indbringer AaB cirka tre mio. kr. Foto: René Schütze AaB AaB scorer millioner på Kina-salg

 

289 kommentarer
Vis kommentarer