Flad forårsstart: Hvad sker der, AaB!?

Ifølge Ekstra Bladets fodboldkommentator er den nordjyske klub blevet ramt hårdt på selvforståelsen efter den pinlige forårspremiere hjemme mod Randers FC

AaB var helt væk i gårsdagens kamp mod Randers, hvor de hjemme tabte 0-3. Foto: Henning Bagger
AaB var helt væk i gårsdagens kamp mod Randers, hvor de hjemme tabte 0-3. Foto: Henning Bagger

I træningskampen høvlede de mål ind, men da det blev alvor, kunne de ingenting.

Stor optimisme blev i løbet af et par timer søndag eftermiddag forvandlet til pessimisme og pibekoncerter på Aalborg Stadion, hvor AaB storskuffede i forårspremieren mod Randers FC.

0-3 tabte de til kronjyderne, og indsatsen var højst til 03 på den gamle karakterskala. Det var på alle parametre en pinlig indsats af det nordjyske fodboldflagskib, der gik ned med alle mand.

- Og det må virkelig ramme dem på selvforståelsen. Efter trænerskiftet til Jacob Friis talte man om, at nu var tingene begyndt at køre, og at AaB var på rette vej igen.

- De fik sluttet godt af inden vinterpausen og virkede godt kørende i træningskampene, så jeg tror ikke, at de havde set den her komme. Det havde jeg i hvert fald ikke, siger Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting. 

AaB's vikarierende træner Jacob Friis har fået en bekymrende start på forået i Superligaen. Foto: Henning Bagger
AaB's vikarierende træner Jacob Friis har fået en bekymrende start på forået i Superligaen. Foto: Henning Bagger

Tynd indsats
Også OB og Esbjerg skuffede voldsomt i første runde i det nye år, men ifølge Tøfting gør det mest ondt i det nordjyske, hvor projekt ’Jacob Friis’ led et gevaldigt tilbageslag:

- De møder en direkte modstander i kampen om top 6 og bliver sat på plads på hjemmebane. Nu venter FC Midtjylland, så de kan sagtens stå uden point efter de to første kampe.

AaB har ikke vundet hjemme på Aalborg Stadion siden august, og lige nu er det kun målscoreren, der holder dem over slutspilsstregen.

Lige over dem ligger Esbjerg, mens OB er på niendepladsen et point efter AaB.

- Det var en tynd indsats for flere af holdene i premieren, og det kan være svært at forstå. Alle burde være helt klar efter opstarten, men måske er gode resultater i testkampene blevet en sovepude for nogle.

- AaB og OB scorede masser af mål, men da det blev alvor, var de totalt ufarlige, siger Stig Tøfting, der selv var på plads i Parken, hvor han så OB blive kørt over med 6-1 af et veloplagt FCK-hold.

- Jeg synes, at OB virkede energiforladte. De virkede ikke som et hold, der troede på det, og lige så snart FCK scorede det første mål, var det game over, siger ’Tøffe’.

Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen hjælper OBs Troels Kløve på benene efter at have løbet ham ned under Superliga-kampen mellem FC København og OB i Telia Parken. Foto: Anders Kjærbye
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen hjælper OBs Troels Kløve på benene efter at have løbet ham ned under Superliga-kampen mellem FC København og OB i Telia Parken. Foto: Anders Kjærbye

Nærmer sig Sands rekord
Superliga-topscorer Robert Skov plaffede tre mål ind mod fynboerne, og han nærmer sig nu Ebbe Sands Superliga-rekord.

28 mål scorede Sand for Brøndby tilbage i sæsonen 1997/98. Robert Skov er allerede på 21 mål i denne.

- Jeg synes ikke, at han spillede nogen specielt god kamp, men tre mål taler sit tydelige sprog. Det er en helt vild stime, han er inde i, og jeg tror godt, at han kan nappe Ebbe Sands rekord og fik heldigvis også nævnt det på tv inden kampen.

- Han sparker både frispark og straffespark, og for ham er et frispark på kanten af feltet næsten lige så gode som et straffespark, siger Stig Tøfting.

 Robert Skov har været uhyggelig god i denne sæson af Superligaen og har på det nuværende fået nettet til at blafre 21 gange. Foto: Anders Kjærbye
Robert Skov har været uhyggelig god i denne sæson af Superligaen og har på det nuværende fået nettet til at blafre 21 gange. Foto: Anders Kjærbye

Randers FC bliver næste mandskab, der skal forsøge at stoppe den nærmest ustoppelige Skov, og randrusianerne skal ikke forvente at få det lige så nemt som i premierekampen i Aalborg.

Gilberto Macena træner med i Hobro IK 

Solbakken: Fischer og N'Doye på træningsbanen onsdag-torsdag

Nicki Bille Nielsen skal i retten 4. marts. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 11. feb. 2019 - kl. 10:51 Tiltalt for vold og trusler: Nicki Bille nægter sig skyldig

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere