Flere klubber henvendte sig til Jens Jønsson

Jens Jønsson skrev ny kontrakt med AGF, fordi Glen Riddersholm ser ham som midtbanespiller. Der var ellers flere henvendelser på ham

Jens Jönsson har været eftertragtet (Foto: AP)
Jens Jönsson har været eftertragtet (Foto: AP)

23-årige Jens Jønsson fra AGF underskrev i januar en ny aftale med klubben fra Århus. En aftale, der holder ham i AGF frem til sommeren 2017. Det var en forlængelse på kun et år, men det var alligevel et vigtigt signal for AGF og den nye træner Glen Riddersholm.

Det afgørende var, at Riddersholm ser Jønsson som midtbanespiller.

Alligevel var AGF ikke eneste klub, der havde interesse i Jens Jønsson, så der blev sikkert arbejdet hårdt i AGF for at få forlængelsen i hus.

-Jeg var også selv i en situation, hvor jeg kunne tale med andre klubber. Ikke at jeg siger, at jeg gjorde det, men jeg havde da henvendelser fra andre. Men med det nye der kom her, stod det egentlig ret klart for mig, at det var det, jeg ville, for jeg har altid været glad for at være i AGF og er det stadig, siger Jens Jønsson til TV3 Sport.

Jens Jønsson kom til AGF fra IF Lyseng, og han har spillet hele sin professionelle karriere i klubben fra Fredensvang.

Se også: Hobro-sag afgjort: AGF beholder sejr

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere