Flot comeback - midtjyder sikrede ny sejr

FCM vandt for anden kamp i træk

Ayo Simon Okosun blev matchvinder for midtjyderne. Foto: Ritzau Scanpix/HENNING BAGGER
Ayo Simon Okosun blev matchvinder for midtjyderne. Foto: Ritzau Scanpix/HENNING BAGGER

Samba og pinsen hører ofte sammen, men der kan sagtens holdes sambafest midt i sommerferien.

Der var fest for alle pengene, da FCM's nye brasilianske satsning i lange perioder foldede sig ud med hæl og tå mod det unge, men uimponerede FCN-mandskab.

I sidste ende måtte gæsterne erkende, at FCM lige var den takt bedre, der betød, at hjemmeholdet kunne trække sig tilbage med en 2-1 sejr.

FCM, som på ny havde bænket anfører Jakob Poulsen, diskede op med sambabold med lidt af det afrikansk tilsnit, som FCN mødte frem med i langt større mængde.

Det var en cocktail, som betød stor underholdning.

Der manglede måske et mål eller to, men pyt med det, når der til gengæld var lækkerier på stribe og flotte løb af to mandskaber, som ville ud over stepperne.

Gæsternes to nye 18 årige ghanesiske raketter, Isaac Atanga og Abu Francis voldte i starten sammen med deres seks år ældre landsmand, Godsway Donyoh hjemmeholdet store problemer.

Hvis de to andre ghanesere havde besiddet Isaac Atangas dygtighed eller rettere held, kunne FCN i denne periode have scoret mere end den ene gang.

Det var heldigt for Isaac Atanga, at hans skud via Paulinhos fod røg i en blød bue hen over Jesper Hansen og i nettet til en chokføring til FCN efter kun seks minutter.

Selv om FCM derefter satte sig på kampen og tilspillede sig flere chancer, kunne gæsterne være kommet på både 2-0 og 3-0, inden Evanders udligning på straffespark.

Hjemmeholdet 3 1/2 brasilianske hær (norske Gustav Wikstein har brasiliansk mor, red), fik endeligt gevinst ud af deres filurligheder.

FCN's omskolede back Mads Aaquist fjernede benene på Brumado i det kriminelle felt ,og Evander hamrede bolden ind til venstre for Nicolai Larsen.

Denne blev senere overrasket, da Ayo Okosum efter godt en times spil tog chancen med et ydersidespark fra godt 20 meter og sendte bolden i nettet ved nærmeste stolpe til 2-1.

Senere ebbede festen langsomt ud, men vågnede igen, da Jakob Poulsen med et godt et kvarter tilbage blev sendt på banen og blev modtaget af sang fra FCM's tilhængere.

Anføreren skulle sørge for, at sejren ikke gled ud af hænderne på midtjyderne.

Det var der heller ikke optræk til, så FCM kunne sætte nye tre point ind på kontoen, mens FCN trods nederlaget fik leveret et nyt fint indtryk, så det ser ikke ud til, at FCN trods en mindre åreladning ikke behøver at frygte for den nye sæson.

Der var ellers dem som straks ville afskrive holdet fra Farum, som snart kan se frem til at blive forstærket med FCM's Kian Hansen, som efter en familieforøgelse vil følge med konen hjem til hovedstaden.

Cykling - 21. jul. 2019 - kl. 19:12 Forarget over soloshow: - Han skulle have en røvfuld

Se også: Brøndby-skurk: Føler mig meget skyldig!

Se også: Superliga-spiller droppet efter bytur

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere