Fodboldstrateg stopper i Brøndby

Når Mads Davidsens kontrakt udløber i november, stopper han som fodboldkonsulent i Brøndby

Mads Davidsen forlænger ikke kontrakten med Brøndby. Foto: Claus Bonnerup
Mads Davidsen forlænger ikke kontrakten med Brøndby. Foto: Claus Bonnerup

Superligaklubben Brøndby har nydt godt af Mads Davidsens fodboldviden, siden han i foråret blev ansat som strategisk rådgiver og konsulent i klubben.

Men Davidsen, der tidligere har været teknisk direktør i kinesiske Shanghai SIPG, stopper, når hans kontrakt udløber i november, skriver B.T.

- Det er ganske udramatisk, da kontrakten udløber - som den gør for en konsulent, hvor jeg kun opererer i kortere perioder i klubberne.

- Men det er korrekt, at jeg har besluttet mig for ikke at arbejde i danske klubber i de kommende år, men fokusere mere på udenlandske markeder, siger han til avisen.

Da Brøndby i april offentliggjorde ansættelsen af Davidsen, var det med ønsket om at optimere den 'sportslige organisation' i klubben.

Mads Davidsen har siden januar haft konsulentfirmaet Optima Football Consulting. Ifølge B.T. har virksomheden i løbet af det seneste år rådgivet fodboldklubber og forbund fra tre forskellige kontinenter.

Han fortæller i interviewet, at han har 'muligheder i Danmark', men i stedet vil fortsætte karrieren i udlandet.

Se også: Superstjerne brød sammen på tv: Straf os hårdt

Se også: Storklub bekræfter: Lurer på Superliga-profil

Sport og Spil Superligaen Indefra: Afvist af træner-favoritten

55 kommentarer
Vis kommentarer