Fodboldverdenen samles om Malthe: - Det er så rørende!

Et par meget dyre hjul skal hjælpe Malthe, der er ramt af en alvorlig sygdom. Da den danske fodboldverden hørte om den unge fan tog det fart

Malthe er tæt på at få de nye hjul, efter fodboldverdenen trådte til med hjælp. Privatfoto
Malthe er tæt på at få de nye hjul, efter fodboldverdenen trådte til med hjælp. Privatfoto
Følg Superligaen

Nok kan fodboldklubber polarisere, og fans kan hade hinanden, men nogle gange er fodbold også en samlende kraft, der kan binde folk fra nær og fjern sammen.

Netop det er sket med den unge fodboldfan Malthe, der lider af en alvorlig muskelsvindslignende sygdom. Han er netop blevet opereret for at få en ny rygsøjle, og han bor på et børnehospice, indtil han igen må vende hjem til Lyngby.

Superligaklubben gav indsamlingen vind i sejlene. Foto: Jens Dresling
Superligaklubben gav indsamlingen vind i sejlene. Foto: Jens Dresling
 

Når han er i hjemmet, har han en manuel stol, men den kan han ikke køre længere, så drømmen er et par nye elektriske hjul. Prisen er 62.500 kroner, og det var ikke muligt at rejse for den enlige mor, Camilla Sørensen, ligesom kommunen ikke kunne hjælpe.

- Vi er ikke gode til at række ud til venner og bekendte normalt, men i denne situation ville jeg prøve, siger hun til Ekstra Bladet og fortæller, at de er lige ved at nå målet med indsamlingen, der løber indtil 15. januar.

En i moderens netværk tog fat i den lokale Superligaklub, og så kom der for alvor fart på.

- Så begyndte det at komme ind, så det batter. Jeg blev kontaktet af spillerne, der sagde, at de gerne ville give et bidrag fra bødekassen, og på stadion var der pludselig et kæmpe billede af Malthe på storskærmen.

Braithwaites dilemma: Efterspurgt af tre

Eriksen rammer forsiden: PSG-forbindelsen varm

- Det var meget overvældende og fantastisk at opleve, siger hun.

Lyngbys transitionstræner Jonathan Hartmann har tidligere fortalt på Twitter, at profilen Lasse Fosgaard havde taget ordet ved en morgenmadsseance og fortalt om situationen og bødekassens hjælp til 13-årige Malthe.

Men ikke nok med at den lokale klub støttede op - pludselig kom der bidrag og beskeder fra fans fra andre Superliga-klubber.

- De skriver, at de hepper på ham. Det er så rørende, hvordan det har samlet folk, lyder det fra Camilla Sørensen.

Her er de største nyheder i 'Football Manager 2021'

Nu venter Brøndbys svære beslutning

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.