Første gang i 13 år: Så lykkedes det på hadebanen

Efter Lyngbys chokstart kom AGF tilbage og tog i sidste øjeblik den første sejr i Lyngby i over 13 år

Highlights: AGF spiller sig på 1. pladsen efter sejr over Lyngby. Video: Discovery Networks Danmark
Følg Superligaen

Endelig.

Efter over 13 år uden sejr på hadebanen i Lyngby, fik AGF hentet en sejr. I kampens døende minutter endda med Jon Thorsteinsson som forløser til 2-1, og det var flot fightet tilbage efter en håbløs start.

Lyngbys træner Christian Nielsen havde under fredagens træning fået så hård en bold sparket i hovedet, at han ikke kunne være med på bænken, da AGF kom på besøg.

Gæsterne fik til gengæld en kold spand vand smidt i hovedet efter bare et minut og 26 sekunder, da Victor Torp var kvikkest over en løs bold i straffesparksfeltet og resolut bankede bolden i kassen.

En grim overraskelse, og så var der måske lagt op til dagens overraskelse i Superligaen, håbede de trofast trommende hjemmefans.

AGF’erne kunne dog have både udlignet og bragt sig foran i en første halvleg, hvor Thomas Mikkelsen tog gange måtte tage fra nært hold. Først fik Kevin Diks panden på, og lidt senere var det Patrick Mortensen, der udfordrede en reaktionsstærk Lyngby-målmand.

I den anden ende kunne en ellers velspillende Rasmus Thellufsen til gengæld have øget, hvis han havde valgt at afslutte første gang på en fin stikning i feltet.

Talenfulde Victor Torp, som Lyngby har lejet i FC Midtjylland, bragte hjemmeholdet foran efter halvandet minut. Foto: Jens Dresling
Talenfulde Victor Torp, som Lyngby har lejet i FC Midtjylland, bragte hjemmeholdet foran efter halvandet minut. Foto: Jens Dresling

De rødklædte gæster kom blodtørstige ud efter pausen, hvor Diks sendte et perfekt indlæg ind til Patrick Mortensen, som headede snert forbi, før Thomas Mikkelsen kom lidt skævt ud til næste indlæg, som han kun fik fistet ud i eget felt.

Her tog Mortensen sig af riposten, som ramte Diks i ryggen til udligning.

Resten af kampen var AGF, der kunne spille sig op på en foreløbig førsteplads, i teten.

Men efter pæne chancer til både Albert Grønbæk og netop indskiftede Alexancer Munksgaard skulle minutviseren ind på sin 90. omgang, før det lykkedes via en knastør afslutning af Thorsteinsson fra kanten af feltet.

Afsløring: Sådan blev Ståle fyret

Hjulmand reagerer: Udtager ni nye

Kane header Tottenham og Højbjerg på førstepladsen

Ronaldo narret til sidst

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby