Annonce:
Annonce:

Fordobling i politiets hooliganregister

116 personer befinder sig lige nu i det såkaldte hooliganregister. Det er mere end dobbelt så mange, som der for fem år siden var registreret, viser tal fra politiet, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i

Fere personer er de seneste år blevet registreret i det såkaldte hooliganregister.
Fere personer er de seneste år blevet registreret i det såkaldte hooliganregister.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Fodboldbøller med karantæne bliver flere og flere i Danmark.

Det viser tal fra det nationale karantæneregister, også kendt som 'hooliganregistret', som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

 Hooliganregistret er et register over personer, der af politiet har fået en generel karantæne fra at opholde sig ved bestemte idrætsbegivenheder, en såkaldt national karantæne.

Lige nu er 116 personer registreret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En af de mest højspændte kampe i nyere tid var et derby mellem FC København og Brøndby IF i 2017. Her blev i alt 44 mennesker blev sigtet for vold og uro. Foto: Jens Dresling
En af de mest højspændte kampe i nyere tid var et derby mellem FC København og Brøndby IF i 2017. Her blev i alt 44 mennesker blev sigtet for vold og uro. Foto: Jens Dresling

Hvad er hooliganregistret?

Mogens Lauridsen, politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, forklarer:

- Det er et register over dem, der i relation til en fodboldkamp har lavet en overtrædelse af lovgivningen, der har været grov nok til, at vi har mulighed for at give dem karantæne, så de ikke må komme på stadion i udgangspunktet i to år, men i alvorlige sager kan man faktisk give helt op til fire år.

- Der er nogle af dem, hvor én overtrædelse er nok, og så er der andre, hvor der skal mere til, og det er selvfølgelig afhængigt af sagens grovhed. Nogle overtrædelser giver direkte karantæne, andre skal man kvalificere sig noget mere ved.

- Hvad sker der, når de henholdsvis to eller fire år er forbi?

- Hvis de laver noget i perioden, så har man mulighed for at forlænge karantænen yderligere, men hvis de ikke laver noget, har de jo ligesom aftjent deres værnepligt, og det er også det, der er meningen med det.

- Det skulle gerne være et tiltag, der gjorde, at de fandt ud af, at det her er ikke så sjovt.

Det var frem til i år Rigspolitiet, der varetog hooliganregisteret. Nu er det Københavns Vestegns Politi, der nationalt har ansvaret for det.

Stigende tendens
Siden hooliganregistret i 2008 blev vedtaget ved lov af Folketinget, er flere og flere personer blevet en del af det uønskede selskab på danske fodboldstadions.

Fra 2015 til 2017 er der ifølge en graf, som Ekstra Bladet er blevet udstyret med af Københavns Vestegns Politi, et dyk i antal af registrerede.

Derfra går kurven stejlt opad.

Annonce:

I 2017 var der mindre end 50 personer i hooliganregistret, mens der 27. juli i år var nøjagtig 116 registrerede.

Hooliganregistret historisk

Politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Mogens Lauridsen maner dog til besindighed i forhold til at tolke tallene som et udtryk for eksplosiv udvikling i hooliganmiljøet.

- Enkeltstående begivenheder kan godt skævvride billedet lidt, og det kan godt give de der peaks, hvis der er et eller andet, hvor der er rigtig mange involverede, forklarer Lauridsen.

- Derfor er stigninger i registret ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er blevet meget værre, men det kan godt være et udtryk for, at vi har haft nogle kampe, hvor der virkelig har været gang i den, og hvor vi har været heldige og dygtige nok til at fange nogle - enten med det samme eller i vores efterfølgende efterforskning senere, lyder det videre fra politiinspektøren.

Annonce:

- I København var der en pokalfinale mellem FCK og Brøndby i 2017, hvor et stort antal blev anholdt, og det vil jo så typisk også generere en del karantæner.

Værste uroligheder i perioden

FCK-BIF, Pokalfinalen, maj 2017
Da FC København og Brøndby den 25. maj 2017 tørnede sammen i pokalfinalen i Parken, førte voldsomme uroligheder i forbindelse med kampen til, at 14 personer endte med at blive anholdt.

FCK-BIF, Superligaen, august 2017
Igen i august gik det voldsomt for sig, da de to rivaler mødte hinanden. Denne gang i Superligaen på Brøndby Stadion. Her måtte kampens dommer Anders Poulsen midlertidigt afbryde kampen, da fans i FCK-afsnittet begyndte at vælte det hegn, der afskærmer udebanefansene. Seks personer blev anholdt.

EfB-Vejle, 1. Division, april 2018
Esbjerg tabte 1-0 til Vejle i 1. Division, og en gruppe tilhængere lod frustrationerne over nederlaget gå ud over Vejles fanbus. Det endte i et grimt masseslagsmål, hvor 15 Esbjerg-fans blev anholdt og sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden.

EfB-FCM, Superligaen, november 2018
Esbjerg og FC Midtjyllands fanfraktioner søgte konfrontation mod hinanden, og det resulterede i 26 anholdte, der dog allerede halvandet døgn senere igen blev løsladt.

BIF-FCK, Superligaen, november 2018
Samme runde som EfB-FCM blev politifolk i Brøndby ramt af sten kastet af en gruppe FCK-tilhængere. Fem kom til skade, og efterfølgende blev syv personer anholdt.

FCK-BIF, Superligaen, maj 2019
Et særtog, der skulle fragte Brøndby-tilhængere fra Østerbro efter derbyopgøret mellem FCK og Brøndby, blev raseret. Toget måtte stoppe på Dybbølsbro. Fire personer blev anholdt i forbindelse med kampen, og yderligere syv personer blev sigtet uden anholdelse. Sigtelserne handlede blandt andet om vold, maskeringsforbud og overtrædelser af våbenloven.

FCK-MFF, Europa League, december 2019
En gruppe FCK-tilhængere angreb efter Europa League-kampen mod Malmö FF de svenske fans med flasker, sten og cykler. Da politiet forhindrede dem i at nå gæsterne, raserede gruppen mod politiet i stedet. Otte blev anholdt, og fem betjente blev sendt på skadestuen efter optøjerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Derbyerne mellem FC København og Brøndby fylder en del på listen over kampe med uro. Foto: Jens Dresling
Derbyerne mellem FC København og Brøndby fylder en del på listen over kampe med uro. Foto: Jens Dresling

FCK og BIF udgør over halvdelen
Når en person bliver anført i hooliganregistret, bliver vedkommende anført med et klubtilhørsforhold. Det gør de, så klubberne aktivt kan sørge for, at personer i registret ikke sniger sig ind på stadion.

- Som reglerne er lige nu, så foregår det i praksis sådan, at vi 24 timer inden en fodboldkamp giver klubben de lister, der har relation til den kamp, de skal have.

- Hvis eksempelvis Brøndby tager imod FCK, får sikkerhedschefen i Brøndby af os - på papir - listerne med de mennesker, som har karantæne fra FCK og Brøndby.

- Det er kun de nødvendige oplysninger, de får, hvilket vil sige billeder, navne og alder for eksempel. Så er meningen, at deres kontrollører ud fra de lister skal sikre, at ingen af de registrerede kommer ind på stadion.

Annonce:

- Og så samler vi listerne ind, når kampen er slut og destruerer dem, fortæller Mogens Lauridsen om registrets funktion i praksis.

Fans af FC København, Brøndby IF og AGF udgjorde pr. 27. juli størstedelen af de registrerede, fremgår det af de tal, som Ekstra Bladet er blevet forsynet med af Københavns Vestegns Politi.

Tilhængere med bånd til FC København og Brøndby IF udgør i sig selv mere end halvdelen af de registrerede.

Klubtilhørsforhold

FC København: 36
Brøndby IF: 30
AGF: 18
Viborg FF: 9
FC Midtjylland: 8
AaB: 3
OB: 2
Randers FC: 2
Vejle Boldklub: 2
FC Fredericia: 2
SønderjyskE: 1
Esbjerg fB: 1

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: