Friede til Brøndby: Nu er angriber blevet tilbudt

PFC Beroe-angriberen Junior Mapuku friede åbent til Brøndby efter de to klubbers Europa League-match - nu er han blevet tilbudt de blå-gule. Også Viborg FF har fået ham tilbudt

Junior Mapuku er tilbudt Brøndby og Viborg (Foto: Aleksandar Djorovic)
Junior Mapuku er tilbudt Brøndby og Viborg (Foto: Aleksandar Djorovic)

- Jeg kunne godt tænke mig at komme til Brøndby. Det er ikke op til mig at bestemme, men hvis Brøndbys chef vil have mig, så vil jeg svare positivt. Jeg håber, at Brøndbys træner så mig i dag.

Sådan sagde angriberen Junior Mapuku fra bulgarske PFC Beroe til TV3 Sport, efter at han og holdkammeraterne havde mødt de blå-gule i Europa League-kvalifikationen for lidt over en måned siden. Dermed fremlagde angriberen åbent sin drøm; og der bliver arbejdet hårdt på at få den til at gå i opfyldelse.

Se også: Imponeret topscorer efter exit: Jeg vil til Brøndby

Tipsbladet.dk erfarer, at Junior Mapuku er blevet tilbudt til Brøndby IF, og at spilleren lige nu afventer situationen. Den 25-årige congoleser gjorde en god figur i de to kampe mod Brøndby og var banens bedste Beroe-spiller i opgøret på Brøndby Stadion, som endte 0-0. Især hans stærke fysik voldte de blå-gule problemer.

Umiddelbart er Brøndby fint dækket ind i angrebet og har derfor i første omgang valgt ikke at rykke på Junior Mapuku, men der kan som bekendt ske ting og sager til sidst i et transfervindue.

Se også: Brandvarm brasser: Hvem er Daniel Agger?

Brøndby er dog ikke den eneste Superliga-klub, der er blevet tilbudt Junior Mapuku. Det samme er Viborg FF, der er på intens jagt efter en ny angriber og forventes at lande en senest i morgen, hvor transfervinduet lukker. Ligesom Brøndby forholder Viborg sig afventende i forhold til Mapuku. Klubber fra Tyrkiet viser konkret interesse for angriberen, der dog allerhelst vil til dansk fodbold, som han har fået et rigtig godt indtryk af efter de to kampe mod Brøndby.

Junior Mapuku blev delt topscorer for Beroe i sidste sæson med syv mål, og han er også kommet fint ud af starthullerne i denne sæson. Han har imidlertid fået ophævet sin kontrakt med den bulgarske klub, så han kan skifte kvit og frit til dansk fodbold.

Se Brøndby slå SønderjyskE her:

16 kommentarer
Vis kommentarer