Frikender AGF efter tilskuerkaos

Brandmyndighederne blåstempler AGF's håndtering af de mange tilskuere mandag aften, selv om det til tider virkede kaotisk

Tryk på i Aarhus, da AGF slog AaB

Brandmyndigheden i Østjylland har intet at udsætte på AGF's håndtering af publikumstræfferen mod AaB mandag aften.

- Der var ikke flere på stadion end der måtte, og med tiden blev alle flugtveje også ryddet, så os fra brandmyndigheden og politiet har ikke noget at bemærke i forbindelse med kampen, slår brandinspektør Anders Jensen fra Østjyllands Brandvæsen fast overfor Ekstra Bladet.

Det er brandmyndighederne, der vurderer hvor mange mennesker, der forsvarligt kan lukkes ind til store begivenheder.

Kampen mod AaB måtte udskydes ti minutter grundet mange tilskuere uden for Aarhus Stadion. Gennem det meste af første halvleg var der mange stående tilskuere på nedgangene på tribunerne, lige som store grupper blev fordelt via løbebanen efter kampstart.

Læs AGF's forklaring her.

AGF lukkede portene på det rette tidspunkt, mener brandmyndighederne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AGF lukkede portene på det rette tidspunkt, mener brandmyndighederne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er i brandmyndighedernes øjne imidlertid skønhedspletter på en aften med mange tilskuere. Officielt var der 19.134 tilskuere på Aarhus Stadion.

Anders Jensen var til stede på stadion og fulgte med egne øjne, hvordan AGF lukkede portene, da den tilladte kapacitet blev nået.

- Der var ikke for mange på stadion. Den del var der fuldstændig styr på. Jeg kan simplethen ikke forestille mig, at der er kommet så mange ind uden om tælleapparaterne, at det har haft betydning, vurderer han.

Der er mere end ti tomme rækker i AaB's fanafsnit og dermed mindst 500 ubenyttede sæder der. Alligevel ender tilskuertallet lige under kapacitet. Kan du være sikker?

- Den personbelastning, der var blevet oplyst til kampen var præcis 19.216. Der stod rigtig mange mennesker i områderne ved boderne, så det kan være årsag til tomme pladser. Så længe de ikke opholder sig på flugtvejene, er det ikke noget, som vi giver opmærksomhed, konstaterer Anders Jensen.

AaB's fans fik også gratis billetter og deltog i løjerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB's fans fik også gratis billetter og deltog i løjerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Som udløber af, at AGF for to år siden lukkede 3000 flere tilskuere ind end tilladt mod Silkeborg valgte brandmyndighederne at gå ind i planlægningen af AaB-kampen for at hindre en gentagelse.

- Det har haft den konsekvens, at der skulle udarbejdes en sikkerhedsplan til denne kamp, som vi og politiet har nikket til, og der vil blive holdt et opfølgende møde.

- Vi var nok ikke opmærksomme nok op til Silkeborg-kampen, men denne gang er vi gået ind i planlægning, som vi normalt gør med arrangører af store begivenheder i området, siger Anders Jensen.

Tusinder af fans gik forgæves og Aros Forsikring vil nu have et møde om kokset med fribilletterne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.