Frygtelig nedtur

Lyngby kunne have sparket døren ind til overlevelse, men forspildte et væld af muligheder mod et kynisk FCN-hold

Pascal Gregor gjorde det svært for Lyngby at levere comebacket, da han fik direkte rødt med 10 minutter igen. Foto: Mads Claus  Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pascal Gregor gjorde det svært for Lyngby at levere comebacket, da han fik direkte rødt med 10 minutter igen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag bød ikke på et hvilket-som-helst derby i det nordlige København.

Lyngby kunne for alvor bringe sig i spil til overlevelse med en sejr, og Nordsjælland kunne i den grad gøre sig til i den vanvittigt tætte top seks duel, hvor hele seks hold kan ryge på den rigtige eller forkete side af stregen.

Fem minutter skulle FCN kun bruge på at straffe Lyngby kynisk. Fantastisk erobring af Sadiq på Rømer. Sadiq tøver ikke et sekund og lobber den over Mikkelsen, der har sneget sig lidt langt frem og ser dum ud, fordi Rømer smider den tæt på eget mål. Det ligner et skub i ryggen på Rømer af Sadiq, men VAR holder fast i skønnet på banen.

Herefter viste Lyngby noget af det spil, som har gjort dem til forårets måske største overraskelse. Godt gennemspillet angreb kort efter føringsmålet, og kun en virkelig skarp Vindahl i målet for gæsterne holder Emil Nielsen fra at udligne.

Det blev tendensen fra første halvleg, at FCN stilte sig lidt tilbage og var godt tilfreds med et-målsføringen.

De to individualister oppe foran i Sadiq og Kamaldeen viste flere gange prøver på talentet, men FCN-holdet stod så dybt, at de to aldrig rigtig blev sat i scene omkring Lyngby-målet.

Lyngby dominerede meget af første halvleg, men skruede for alvor op for chanceskabelsen mod slutningen af halvlegen, hvor både Kornvig og Gregor kiksede store chancer for hjemmeholdet.

Kort før pausen skaffer en i øvrigt storspillende Emil Kornvig sit hold spillets største chance.

Midtbanemanden overrumpler unge Svensson i Farum-holdets venstre side, og han pløjer Lyngby-midten ned i en ret ufarlig position.

Torp stod klar på pletten og eksekverede egentlig et glimrende straffespark, men Vindahl vandt duellen med en ustyrligt god redning. Dermed noget ufortjent 1-0 til FCN ved pausen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vindahl var helt forrygende i FCN-målet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vindahl var helt forrygende i FCN-målet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kyniske Nordsjælland

Anden halvleg bød på mindre aktion især fra Lyngbys side, men hjemmeholdet spillede sig stadig frem til flere chancer end gæsterne.

Blandt andet offensivspilleren Magnus Warming boltrede sig gevaldigt og var tæt på at udligne efter en genial tur, men Vindahl var igen i vejen.

Greko fik også testet den på aftenen eminente målmand.

Med små ti minutter igen gjorde Lyngby så en i forvejen svær mission nærmest umulig.

Pascal Gregor går voldsomt ind på norske Schjelderup for at stoppe en omstilling og får resolut et direkte rødt kort af Jonas Hansen.

Til sidst satte FC Nordsjælland så kniven ind.

Først ved ghanesiske Issac Atanga samler en tilfældig bold op i Lyngby-feltet og går køligt forbi Thomas Mikkelsen. Derfra var det blot en teknikalitet at bringe udeholdet på 2-0.

Og dybt i tillægstiden tog 16-årige Schjelderup turen forbi flere Lyngby-spillere, inden han blev fældet.

Frisparket tog han sig selv af, og det blev følt ind i rusen til 3-0.

Med det må vi sige, at en af spillets helt store klichéer ikke kan undgås at blive bragt i spil.

Man skal kende sin besøgelsestid i fodbold, ellers bliver man straffet hårdt og uden tøven.

Lyngby kunne have været tre point bag netop Nordsjælland, men kigger trods en god periode både spille- og pointmæssigt langt op til overlevelse.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær