Godt nyt til fodboldfans: Politikere klar til flere tilskuere

Folketingets idrætsordførere forhandler mandag om flere tilskuere i Superligaen allerede fra 8. juli – der tegner sig et politisk flertal for at få flere tilskuere på stadion

FCK har allerede nu en plan for, hvordan de kan have 10.500 tilskuere i Parken. Hør hvordan her. Video: Discovery Networks Danmark.

Der tegner sig et politisk flertal for at tillade flere tilskuere på de danske fodboldstadions allerede fra 8. juli.

Det viser Ekstra Bladets rundspørge blandt Folketingets idrætsordførere.

Det lover altså godt for de danske fodboldklubber forud for mandagens forhandlinger, hvor Folketingets idrætsordførere sætter sig til det virtuelle forhandlingsbord.

Her skal de diskutere resultatet af de tre forsøgskampe og samtidig tale om muligheden for flere tilskuere på de danske stadioner.

Med baggrund i evalueringen af de tre forsøgskampe lægger DBU, Divisionsforeningen og DIF op til, at kapaciteten øges til kampene i de to bedste danske fodboldrækker allerede fra 8. juli.

Det kan eksempelvis betyde 12.000-15.000 tilskuere i Parken, 8.000-10.000 i Brøndby og 6.000-8.000 i Aarhus.

Opråbet om flere tilskuere skal ses som et 'alarmopkald', fordi hele fodboldbranchen lider, og flere klubber reelt er truet på eksistensen med et meget begrænset antal tilskuere og sponsorer på stadion.

Snart kan der komme flere fans i Parken. Foto: Lars Poulsen
Snart kan der komme flere fans i Parken. Foto: Lars Poulsen

På Christiansborg er der også positive vibrationer hos flere af idrætsordførerne, som Ekstra Bladet har talt med forud for forhandlingere.

Jens Rohde fra Det Radikale Venstre ser meget positivt på en lempelse af restriktionerne. Han er indstillet på at åbne alle stadioner fuldt ud fra 8. juli, mens også Dansk Folkepartis Pernille Bendixen mener, at klubberne bare skal køre på.

Der er generel ros til Superliga-klubbernes håndtering af tilskuere både i forbindelse med de tre prøvekampe og de opgør, hvor der maksimalt har måttet være 500 på stadion.

Superliga-klubberne ønsker fuld tilskuerkapacitet fra næste sæson, men det er ikke alle steder fra, at den idé møder opbakning i første omgang.

-  Jeg er endnu ikke klar til at give grønt lys for fuld tilskuerkapacitet til den kommende sæson. Jeg synes vi skal tage det her i to etaper.

- Vi må se, hvordan det går, når vi lukker mere op fra 8. juli, siger Venstre Britt Bager.

Hvad siger idrætsordførerne?

- Mit princip er så mange, som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, så det kommer til at lægge sig meget tæt op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Jeg kan godt for øje på dem (partier, red.), der vil gå mere forsigtigt til værks, men der vil også være nogle, der vil være mere lempelige.

- Jeg arbejder for, at vi kan få antallet af tilskuere op. I de tre forsøgskampene har klubberne vist, at de godt kan håndtere det.

- De er godt klar over, at fungerer det ikke, så bliver der lukket ned, og de har været meget ansvarlige. Er der nogen, der er gode til at håndtere mange publikummer, er det fodboldklubber. Det er noget, de har været vant til igennem mange år. 

- Antallet må man se på fra stadion til stadion. Det afhænger meget af, hvordan det enkelte stadion er indrettet og opdelt.

- Jeg mener, at de bare skal sætte i gang, og jeg vil ikke modsætte mig klubbernes ønsker. De læner sig i forvejen tæt op ad politiets og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og har på glimrende vis vist, at det kan de fint administrere.

- Det er deres eget ønske, og jeg har fuld tillid til, at det kan de godt klare. Det behøver vi ikke blande os i.

- Vi er meget positive over for at se på en lempelse af restriktionerne, men forudsætningen vil stadig være, at vi skal vide, hvem der er på stadion, og at tilskuerne skal være sektionsopdelte.

- Det er afgørende, at vi kan smittespore og indkredse tilskuere, hvis der konstateres corona hos en tilskuer. Så vil vi straks vide, hvor vedkommende præcist har siddet på det pågældende stadion.

- Når det er sagt, så er vi indstillet på at åbne alle stadioner fuldt ud fra 8. juli, fordi klubberne har vist, at de lever op til det ansvar, de er pålagt.

- Forsøgskampene er afviklet så fint. Specielt med tanke på, at der samtidig med de tre forsøgskampe blev afviklet en demonstration med 15.000 deltagere, hvor fire blev konstateret smittet. De gjorde intet.

- Afstandskravet skal ned på en meter til fodboldkampe. For os er det afgørende, at vi i fremtiden også kan smitteopspore og derved har sikkerhed for, at smitten ikke spredes.

- Men jeg er endnu ikke klar til at give grønt lys for fuld tilskuerkapacitet til den kommende sæson. Jeg synes, at vi skal tage det her i to etaper. Vi må se, hvordan det går, når vi lukker mere op fra 8. juli.

- Jeg vil til dagens forhandlinger støtte op om anbefalingerne i evalueringen og understrege behovet for at få medarbejderne bedre uddannet i håndhygiejne og i retningslinjerne.

- En medarbejder med covid-19 kan jo få smittet de 200 mennesker, hun laver pølser og brød til. Så det skal der styr på.

- Vi skal have drøftet adfærd i busser og tog. For det kan jo være lige meget med en masse gode forhold på stadioner, hvis folk bagefter står som sild i en tønde og lålå’er tæt på hinandens ansigter.

37 kommentarer
Vis kommentarer