Gravgaard om Superliga-kritik: Det er fuldstændig vanvittigt

Randers' fungerende sportsdirektør bliver så træt af at høre kritik af slutspillets tætte program, som Lars 'Lungi' Sørensen kom med onsdag

Michael Gravgaard er ikke imponeret over udmeldingen fra Ebjerg. Foto: Ernst van Norde
Michael Gravgaard er ikke imponeret over udmeldingen fra Ebjerg. Foto: Ernst van Norde

Den var ikke gået i Randers FC.

Sådan skriver sportsdirektør Michael Gravgaard fra ovenstående superligaklub på Twitter, efter Esbjerg-træner Lars ’Lungi’ Sørensen onsdag aften var ude og kritisere turneringsplanen i det nervepirrende nedrykningsspil.

Se også: Her er Divisionsforeningens svar til rasende Esbjerg-træner

’Lungi’ anfægtede i den grad DBU’s planlægning, hvor vestjyderne efter at have tabt sammenlagt til AGF allerede lørdag skal i aktion igen i den første af to nedrykningsfinaler mod AC Horsens.

Men den var ikke gået i Randers FC.

 - Jeg forstår skam budskabet fra Lars ’Lungi’. Vi står jo selv i samme situation Og det er indiskutabelt, at Esbjerg og os selv har en hviledag mindre end vores kommende modstandere.

- Men dels er det jo ikke noget nyt og en præmis der er aftalt for længe siden, og jeg synes også det er unødig kritik af den til dato største aftale jeg formoder ”Lungi’s” chefer har været med til lave med en af dansk fodbolds allervigtigste samarbejdspartnere. (læs: tv-stationerne).

- Nogle vil hævde, at det er sportsligt unfair. Men Lars og Esbjerg har altså vidst det her længe. Vi vidste det selv, at hvis vi slog AaB, så skulle vi spille igen lørdag. Sådan er det bare aftalt. At der kunne komme sindssygt afgørende kampe med få dage imellem.

- Og nogle vil hævde, at jeg lefler for tv-selskaberne. Jeg er bare træt af…vi vil jo det samme! At have så fedt og stærkt et produkt som overhovedet muligt. Og at sige, at vi sælger vores sjæl til tv…det er helt godnat. Som om TV er ude på at ødelægge produktet. De vil da det stik modsatte, og det skal vi finde ud af sammen. TV, SL-klubberne og ikke mindst vores fans, som helt sikkert er derude. Vi skal ”bare” finde den rigtige formel.

- Og det er det, jeg mener, når jeg siger, at den var ikke gået her, siger Michael Gravgaard. Vi må og skal tale produktet og samarbejdet op, uanset at jeg har forståelse for det kæmpe pres, der lige nu er på skuldrene af Lungi.

I nedrykningsslutspillet er status i øvrigt:

Esbjerg og Horsens mødes 21. og 28. maj om at ungå direkte nedrykning.

Vinderen er dog ikke reddet efter de to kampe men skal møde nummer to i 1. division om en plads i Superligaen – over to kampe.

AGF og Viborg mødes 22. og 28. maj for at undgå at møde nummer nummer tre i 1. division om en plads i Superligaen eller 1. division – over to kampe.

Lars 'Lungi' Sørensen. (Arkivfoto: Christer Holte/Polfoto) Superligaen - 18. maj. 2017 - kl. 06:50 Rasende superligatræner: Vi har solgt vores sjæl!

Alexander Jakobsen vil gerne begrave kælenavnet Mini-Ronaldinho, og Viborg-spilleren håber, han kan spille sig ud af brasilianerens imponerende skygge. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Husker du? De glemte fodboldstjerner

22 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere