Griner med på Brøndby-stikpille: - Vi skal nok overhale dem

I FC Midtjylland griner man med på Brøndbys drillerier på de sociale medier

I Midtjylland tager man Brøndbys stikpille med ro. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
I Midtjylland tager man Brøndbys stikpille med ro. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det kan blive nogle spændende dage frem mod søndagens topopgør i Superligaen, når Brøndby tager imod FC Midtjylland.

Midtjyderne vil gerne have fingrene i Brøndby-stjernen Simon Tibbling, inden transfervinduet lukker, og hvis det krydderi i rivaliseringen ikke skulle være nok, så skød Brøndby en solid stikpille af sted mod midtjyderne på Twitter tirsdag.

Og det er helt i orden, lyder det fra midtjydernes kommercielle direktør, Jacob Jørgensen.

- Jeg synes, det er sjovt. Det er skide sjovt. Det er god lir, og det kan vi sagtens tåle. Vi har stor respekt for Brøndbys fans, siger han til Ekstra Bladet.

Brøndbys stikpille skal ses som en venlig huskekage til, hvad der skete i juli, da de danske mestre fra Midtjylland skulle møde Astana i Champions League-kvalifikationen. I Herning mente man, at Brøndby-fans havde forsøgt at sabotere uddelingen af de gratis billetter til kampen, men det viste sig uden hold i virkeligheden.

De grundløse beskyldninger var man ikke så begejstret for i Brøndby, der altså nu har skudt tilbage.

Der skal nok komme flere FCM-fans, mener direktøren. Foto: Jens Dresling
Der skal nok komme flere FCM-fans, mener direktøren. Foto: Jens Dresling
 

'Stadig teenagere'

Det spinkle fremmøde af Midtjyllands fans på søndag i Brøndby er der en forklaring på, mener FCM-direktøren.

 - Vi har kæmpet lidt med at have en del kampe klokken 20. Vores fans har et arbejde at passe, og det kan være svært at få familielivet til at hænge sammen, når man skal til Brøndby en søndag aften klokken 20. Men vi havde eksempelvis 800 mand i Malmø i sidste uge, da vi spillede Europa League.

- FC Midtjyland er stadig teenagere i og med, at vi først fylder 20 år til sommer, og det tager lang tid at få opbygget en fanskare. Men vi er kommet rigtig langt på få år, og vi skal nok overhale Brøndby på et tidspunkt, selvom det kommer til at tage tid, siger Jacob Jørgensen, der gerne skyder lidt igen mod Vestegnen.

- Hvis jeg skal komme med et modsvar, kan jeg konstatere, at vi oftere har udsolgt på vores udebaneafsnit i Herning. Så man jo sige, at det er på grund af, at Brøndbys udebaneafsnit har plads til flere mennesker, men det kan også være, at folk bare hellere vil komme på MCH Arena end på Brøndby Stadion, lyder det fra Jørgensen.

Brøndby og Midtjylland spiller søndag klokken 20:00. Begge klubber er i aktion i Europa Leauge-playoff torsdag, hvor midtjyderne møder Malmø, som man spillede 2-2 med på udebane.

Alt imens skal Brøndby forsøge at vende 2-5-nederlaget til Genk i den første kamp.

Se også: Efter stjerne-bud: Brøndby gør tykt grin med FC Midtjylland

FCM har smidt et vanvittigt lavt bud på Brøndbys Simon Tibbling, men det kan stige til rekordhøjder. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Tibbling kan blive rekorddyr FCM-spiller

Se også: Spektakulær byttehandel: Her er AaB's nye angriber

Se også: Stig Tøfting om bud på Brøndby-profilen: Det er jo latterligt

177 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere