Gudemål: OB's 40-årige assistent snød FCK

Henrik Hansen kom ind og scorede til 2-2 for OB mod FCK, der gav comeback til Jonas Wind i træningskamp

FCK mødte OB i tilskuertomme Parken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK mødte OB i tilskuertomme Parken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

OB's assistenttræner Henrik Hansen kom ind og sikrede sit hold 2-2 i fredagens træningskamp mod FC København for tomme tribuner i Parken.

FCK var ellers foran 2-0 og gav comeback til angriber Jonas Wind efter en langtidsskade, men Henrik Hansen stjal opmærksomheden med sit lækre lob fra kanten af feltet fire minutter før tid.

Kampen var klubbernes første træningsopgør, siden coronakrisen lukkede dansk fodbold ned i marts.

Og inden Henrik Hansens glansnummer var unge Mohamed Daramy hurtig til at anbefale sig som en mulig afløser for FCK's ukronede målkonge, den nyopererede Dame N'Doye.

Allerede efter tre minutter var han på pletten, da FCK's manager Ståle Solbakken brugte træningskampen mod OB til at teste emnerne til den vitale plads.

Kampen endte 2-2 efter en kamp, hvor begge hold havde en halvleg, men vil blive husket for, at OB's indskiftede assistenttræner Henrik Hansen blev målhelten, der skaffede fynboerne uafgjort 2-2.

Det 18-årige stortalent Mohamed Daramy fik de første 45 minutter sammen med erfarne Michael Santos, mens 20 millioner kroners indkøbet fra AaB, Mikkel Kaufmann fik 2. halvleg sammen med den tilbagevendte Jonas Wind.

Målet til 1-0 faldt efter glimrende sammenspil Bryan Oviedo, der fandt Mohamed Daramy i dybden, og føringen blev fordoblet, da en veloplagt Pep Biel i to omgange kom på skudhold og passerede Oliver Christensen.

Løverne brugte pausen til at skifte hele holdet ud, og der var efter ni måneders pause gensyn til en nyklippet Jonas Wind uden krøller.

Efter at have ramt overkanten af overliggeren forlod Victor Fischer midt i halvlegen opgøret formentligt på grund af en skade i baglåret.

Det var gæsterne, der fik mest ud af de 45 minutter.

Efter kun fire minutter af 2. halvleg  sparkede Moses Opondo resolut, da bolden pludseligt lå for hans fødder, og den indskiftede Kalle Johansson var uden chance.

Da OB af nød måtte sende assistenttræner Henrik Hansen på banen som 'hængende angriber', udnyttede den 40-årige assistent en kæmpefejl af FCK-målmand Kalle Johansson.

Henrik Hansen fik erobret bolden og lobbede fra buen bolden hen over målmanden til 2-2

Mødet med FCK blev i det hele taget dyrt for gæsterne fra Odense.

Inden der var gået en halv time var først Alexander Juel Andersen og anfører Janus Drachmann udgået.

Det så værst ud for en evig uheldig Alexander Juel Andersen, som tog til den ene lyske.

Dermed fik træner Jakob Michelsen udvidet en skadesliste, hvor to af de nyankomne, hollænderen Mart Lieder og nordmanden Jørgen Skjelvik skrev sig på efter en intern træningskamp tidligere på ugen.

Så det var iført sidstnævntes trøje, at Henrik Hansen gjorde sin entre, fordi det som nævnt af nød, at assistenten måtte træde til.

Det fortryder han næppe. Nu kan assistenten en gang for alle lukke munden på spillerne og fortælle lidt om, hvordan man scorer med en kattepote, eller hvad det nu var.

 

Se også: FCK-profil fyrer millionerne af på Fyn

Se også: Bendtner-succes solgt til England

Se også: FCK-stjerne drømmer om anden klub

 

1 af 2 Randers FC vandt træningskampen mod Vendsyssel med 2-1. Foto: Anne Myrup Pedersen/Ritzau Scanpix
2 af 2 FCK mødte OB i tilskuertomme Parken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
133 kommentarer
Vis kommentarer