Gyser i Superligaen: Her brænder lokummet

Der resterer kun en runde i puljespillet, og der er lagt op til drama i sidste runde

Bo Henriksens hold er i overhængende fare for at ryge ned i dynget. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Henriksens hold er i overhængende fare for at ryge ned i dynget. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Superligaen når endnu en vigtig udskilning, når 32. runde er forbi.

Her slutter puljespillet, hvorefter de to bedste i hver pulje går til Europa-playoff, mens de resten må i det drabelige nedryknings-playoff.

Før den afgørende runde sætter vi fokus på de største dramaer.

Brændpunkter

 

1

Lokummet brænder

AGF-Horsens - søndag kl. 14

AGF er stensikre på førstepladsen i Pulje 1, men Horsens kan ryge ned under stregen, hvis de taber point i forhold til Sønderjyske. Bo Henriksens tropper er i dyb krise med nul sejre i ni kampe, men skal altså matche sønderjydernes resultat i sidste runde - ellers hedder det nedrykningsplayoff.

Dramafaktor:

 

2

Alt at vinde

Sønderjyske-Vejle - søndag kl. 14

Glen Riddersholms mandskab holdt liv i drømmen om redning og Europa-playoff, da de  søndag slog Horsens. De skal blot bruge et enkelt point mere end de gule rivaler, men de møder et formstærkt Vejle, der dog fik et knæk mod AGF og bl.a. er uden Allan Sousa, der fik rødt i vanvidskampen. Vejle er låst på fjerdepladsen og skal altså gennem nedrykningsplayoff-kampe to gange for at overleve.

Dramafaktor:

 

3

Angrib!

AaB-Hobro - fredag kl. 19

I Pulje 2 foregår to dueller: Hvem skal undgå formstærke AGF i Europa Playoff, og hvem skal kun gå gennem en omgang nedrykningsplayoff? AaB skal indhente tre point for at få Randers' førsteplads, men det skulle også være muligt mod Hobro, der kun har en sejr i otte kampe. AaB har dog kun en triumf i seks opgør. For Hobro handler det om at indhente tre point på Vendsyssel, så man ikke ender sidst og skal gennem nedrykningsplayoff-kampe to gange. Begge hold er pisket til sejr, hvis de vil vinde noget på sidste runde.

Dramafaktor:

 

4

Uafgjort er guf

Vendsyssel-Randers - fredag kl. 19

Randers dummede sig på hjemmebane mod AaB i sidste runde og åbnede døren på klem for nordjyderne. De kan dog lukke den igen med en uafgjort. Vendsyssel må også være interesseret i en uafgjort, da den holder dem på tredjepladsen. Dermed ville de blot skulle gennem en playoff-duel for at overleve. Med så stort incitament til uafgjort kan det godt blive en kedelig affære.

Dramafaktor:

Specielle runder

Kun ti mandskaber skal i spil i runde 33, for holdene, der havner i nedrykningsplayoff, kommer først til at spille i runde 34 og 35.

- Det giver mest mening - også fordi Superliga-klubberne skal vente på, at 1. division bliver færdigspillet (Den 25. maj, red.), siger Katrine Mønsted fra Divisionsforeningen til Ekstra Bladet.

De nedrykningstruede hold spiller således heller ikke i runde 36.

I Europa Playoff står det fast, at der spilles søndag, og AGF spiller den tidlige kamp kl. 12 ude mod enten AaB eller Randers. Den anden kamp står mellem Horsens eller Sønderjyske mod AaB eller Randers. Den spilles søndag kl. 14.

Se også: Brøndby-darling tæt på farvel

Se også: Var verdens dyreste - nu vil ingen købe ham

Se også: Pokal-feber i Brøndby - FCM halter

Camp Nou har plads til næsten 100.000 tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Undgå at blive flået: Sådan sparer du flere tusinde på fodboldrejsen

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere