Håb om historisk dag: Alle taler om Bendtner

– Vi oplever en stor Bendtner-hype og håber, han kommer til at debutere mod os, siger Hobros marketingchef Mikkel Højbo, mens andre Superliga-klubber er ligeglad med, at Bendtner kommer forbi deres stadion

Bliver Bendtner en succes i FCK? Ekstra Bladets Allan Olsen og Gisle Thorsen giver deres besyv. Producer: Kristian Hansen

6596 lyder tilskuerrekorden på i Hobro. Sat tilbage i marts 2015, da de nordjyske rivaler fra AaB blev besejret 1-0.

Nu kan rekorden stå for fald søndag i Hobro, når de danske mestre fra FC København kommer på besøg.

Det kan den, fordi der muligvis bliver lejlighed til at se hjemvendte Nicklas Bendtner i aktion for første gang i Superligaens historie. Ståle Solbakken gik dog i tænkeboks efter Bendtners uofficielle debut tirsdag i en reserveholdskamp, hvor han ikke var overbevisende i de 45 minutter, han fik på banen.

Men interessen er også stor for kampen i Hobro, fordi en storsponsor har sikret gratis adgang til 6700 tilskuere. Alle Hobro-fans kan komme gratis til Superliga-fodbold.

Alle taler om Bendtner
– Vi håber, Nicklas Bendtner kommer og debuterer mod os. Vi har i ugen op til kampen oplevet en stor interesse for Nicklas Bendtner. Nordjyderne vil gerne ud og se ham spille mod os, siger Hobros marketingchef Mikkel Højbo.

Nicklas Bendtner har stadig sin første Superligakamp til gode. Her ses han mod Brøndby i en træningskamp. Foto: Lars Poulsen
Nicklas Bendtner har stadig sin første Superligakamp til gode. Her ses han mod Brøndby i en træningskamp. Foto: Lars Poulsen
 

Det er tilladt for en sponsor kun at købe billetter til hjemmeholdets fans. Til gengæld må der aldrig være prisforskel på billetter solgt ved indgangen til de to holds fangrupper.

– Det er vores håb, at der – i nyhedens interesse – også kommer flere FCK-fans. Normalt har der været 5-600, når de har spillet hos os. Vi har plads til 1200, og vi håber, de kan fylde afsnittet, uddyber Mikkel Højbo.

– Det vil være ønsketænkning, hvis vi kan slå stadionrekorden. Man skal tænke på, at vi er en lille by med 12.000 indbyggere. Men med den interesse, vi har oplevet, har vi et håb om det. For lige nu taler alle om Nicklas Bendtner, pointerer han.

FC København har udover Hobro fire udekampe i Superligaen i resten af efteråret.

Nicklas Bendtner og Jens Martin Gammelby sender bolden længselsfulde blikke. Foto: Lars Poulsen
Nicklas Bendtner og Jens Martin Gammelby sender bolden længselsfulde blikke. Foto: Lars Poulsen
 

Hvis interessen for de kampe stiger, når FCK er på besøg, er det bestemt ikke på grund af Bendtner-besøg, er den almindelige opfattelse.

I hvert fald hos både Brøndby, AGF og FC Nordsjælland, mens man i FC Midtjylland er glade, hvis Bendtners hjemkomst kan bidrage til at trække flere tilskuere til ligaen.

De fem mest sete kampe i Hobro

6596 Hobro-AaB 1-0 – 16. marts 2015

6583 Hobro-Brøndby 2-0 – 3. august 2014

4968 Hobro-FC Midtjylland 1-5 – 3. oktober 2014

4738 Hobro-FC København 0-2 – 26. oktober 2014

4686 Hobro-AaB 0-1 – 24. juli 2015

Hobro har i denne sæson haft et tilskuersnit på 3.377 til hjemmekampene. Klubben er i gang med sin femte sæson i Superligaen og har et all-time hjemmebane-snit på 2.814.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det siger modstanderne

Brøndby-FCK - 6. oktober

Christian Schultz, kommunikationschef i Brøndby:

– Om Nicklas Bendtner kommer til Brøndby eller ej, så har det ingen betydning for tilskuertallet til det opgør. Der kommer ingen Brøndby-fans for at se Bendtner. Absolut ingen.

– Til gengæld går jeg ud fra, at FCK som altid får udsolgt på udebaneafsnittet (1493). Alle øvrige tilskuere på stadion kommer for at se og håbe, at Brøndby besejrer de værste rivaler fra FCK. Og det er uanset, om Bendtner er med eller ej.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

AGF-FCK - 28. oktober

Søren Højlund, kommunikationschef i AGF:

– Hvis Nicklas Bendtner er med i den kamp, får det ingen betydning for, om der kommer flere aarhusianere på stadion. Det kan godt være, at der vil komme lidt flere på udebaneafsnittet.

– Senest havde vi 500 FCK-fans. Og jeg vil da tro, at interessen hos FCK vil være større, så der dukker nok flere FCK-fans op til den kamp.

– Men helt ærligt, så er aarhusianerne lidt ligeglade med Nicklas Bendtner. Alle de aarhusianerne, der kommer til den kamp, vil på stadion for at se AGF vinde over FCK.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FC Midtjylland-FCK - 10. november

Jakob Jørgensen, kommerciel direktør i FCM:

– Det er forhåbentlig en kamp om førstepladsen, og jeg tror, at den sportslige betydning af den vil overstråle Bendtner.

– Når det er sagt, er det kun fedt, hvis Bendtner kan trække flere folk af huse, og så er det ligegyldigt, om det er i Herning eller Hobro.

– Bendtner er noget ekstraordinært og vil tilføre Superligaen noget ekstra kulør i ordets bedste betydning.

– Vi hilser ham velkommen hjem, men er også glade for, at han spiller for FCK og ikke for os. For der følger også udfordringer med hans image.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FC Nordsjælland-FC København - 8. december

Søren Kristensen, direktør i FCN:

– Det er vores indtryk, at kampene mellem FC Nordsjælland og FCK på Right to Dream Park altid er populære blandt begge klubbers fans, og derfor oplever vi ofte, at de opgør er tæt på udsolgt. Årsagerne til kampenes popularitet er primært fodboldstil, sportsligt niveau, geografi og godt værtskab.

– Så vi forventer ikke, at der kommer flere mennesker på grund af en ny angriber i FCK – ligesom vi heller ikke ville forvente, der kom færre, hvis de ikke havde fået en ny angriber.

Den tidligere topchef i FC København, Anders Hørsholt, hopper med på eSport-bølgen. Foto: Rie Neuchs CS:GO - 12. sep. 2019 - kl. 11:58 Sparket ud i FCK: Nu er han ansat på succeshold

Det var tæt på at gå galt for David Nielsen og AGF på Ærø. Foto: Tim Kildeborg Jensen AGF - 11. sep. 2019 - kl. 22:24 På randen af pokalexit: - Stod med blodsmag i munden

Hvordan får Ståle Solbakken det bedste ud af Nicklas Bendtner i FCK? Foto: Henning Bagger. Sport og Spil FCK smed Bendtner-bomben: Derfor ændrede Ståle mening

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere