Hånet af FCK: Her storsviner assistenten Ståle og Zanka

Randers' assistenttræner Thomas Thomasberg blev svinet til af Ståle Solbakken og Mathias 'Zanka' Jørgensen under opgøret mellem Randers og FCK lørdag. Her giver Thomasberg igen 

Foto: Lars Poulsen og Gregers Tycho
Foto: Lars Poulsen og Gregers Tycho

Efter lørdagens Superliga-kamp mellem FC København og Randers i Parken storsvinede Ståle Solbakken Randers' assistenttræner, Thomas Thomasberg, fordi han mente, at han brokkede sig for meget over kendelser under kampen.

Ståle sagde blandt andet følgende:

- Jeg tror ikke, Thomasberg så banen. Han var uenig i samtlige afgørelser fra første minut. Så jeg kan godt forstå, cheftræneren blev påvirket. Jeg har jo spillet med Thomasberg i Aalborg. Han lavede en del fejlpasninger, og det kan jo være på grund af synet.

De udtalelser ville Thomasberg ikke stå tilbage for. Og så sendte han følgende sviner retur til Ståle Solbakken og Mathias 'Zanka' Jørgensen, som efter sigende også havde været verbalt voldsom ved Thomasberg:

Over for Ekstra Bladet forsvarer Thomasberg nu sit modangreb på Ståle og 'Zanka'. Han vil ikke finde sig i deres opførsel.

Hvorfor havde du behov for at gå til modangreb på Ståle inde på Facebook?

- Et eller andet sted, fordi jeg syntes det var uanstændigt og under den normale væremåde og tankegang, jeg har haft som fodboldspiller og træner. Det er heller ikke den opførsel, jeg står for som menneske. Det var under lavmålet, siger Thomasberg til Ekstra Bladet.

'Vil ikke finde mig i det'
Assistenttræneren slår samtidig fast, at han har gengivet den rå sandhed i Facebook-opslaget.

- Jeg har ikke brug for at stå i en offerrolle. Jeg synes bare ikke, jeg vil finde mig i det her og bare tage imod. Var jeg nu hoppet over i samme grøft, havde det været en børnehave. Så opslaget var min måde at få det her ud af systemet på, siger han og uddyber:

- Jeg følte mig irriteret og stødt over de ting, han sagde. Hvis det er den her måde, man snakker på, så kan jeg da godt forstå, at de unge mennesker kan blive inspireret. Vi må gå forrest som voksne. Jeg har været i gamet i mange år, så jeg ved da godt, hvad der kan blive sagt og gjort under kampen. Men det her lå uden for den normale ramme.

Thomasberg har svært ved at forstå, hvorfor Ståle havde behov for at sige, som han gjorde. Det spørgsmål håber han, Ståle selv kan besvare.

- Det var et mærkeligt udbrud. Han drager mig ind i noget, som jeg intet havde med at gøre. Jeg ignorerede hans brilletegn rettet mod mig under kampen. At han så bringer vores fortid op efter kampen og tager fat i noget, der ligger så mange år tilbage, det er upassende. Alle laver jo fejlafleveringer. Det har han også gjort.

Ståler siger undskyld
Noget kan tyde på, at Ståle Solbakken har fortrudt sine ord. Han har i hvert fald taget kontakt til Thomasberg oven på ordkrigen. Og her stod det klart, at nordmanden da angrede en smule.

- Han ringede og gav en undskyldning. Når det nu er i telefon, er jeg ikke helt ekspert i at forstå det norske, men det var i hvert fald en undskyldning, der kom. Jeg vil ikke komme yderligere ind på, hvad vi talte om. Men jeg tog imod hans undskyldning, siger Thomasberg til Ekstra Bladet.

Thomasberg hævder, at han havde haft den samme holdning til bataljen mellem ham og Ståle, uanset om Randers havde vundet eller tabt opgøret mod FCK. Samtidig mener han, at trænere ikke behøver at blande sig i, hvordan eller hvorfor de er i kontakt med dommere undervejs i kampene.

Randers-assistenten mener, at dommeren er for passive over for FCK-lejren. Især i kampen mellem FCK og Randers lørdag i Parken.

- Jeg ved ikke, om de er bange for Ståle, men jeg kan bare konstatere, at de ikke gjorde noget for at stoppe hans opførsel. Delaney fik også bare lov til at smadre bolden ned i jorden foran dommeren. Det havde vores spillere ikke fået lov til at gøre. Det er bare en konstatering.

''Zanka' er dobbeltmoralsk'

Thomasberg havde afslutningsvis også en uddybende kommentar til 'Zanka'-bataljen efter opgøret.

- Nu er det jo ingen hemmelighed, at vi fik annulleret et mål i pokalen forleden, hvor vi havde en diskussion, ’Zanka’ og jeg. I pausen i går (lørdag, red.) gik jeg tilfældigt forbi ham. Så sagde han, 'nu tuder I igen', hvortil jeg spurgte, ’hvad mener du, vi får ikke noget forærende i Parken'. Og så kaldte han mig brilleabe, og sagde, at vi ikke er venner, og så sluttede han af med sige, at jeg er grim. Det kom ud af den blå luft. Inden da havde han lige været efter folk for at råbe af ham. Det er en dobbeltmoralsk opførsel.

Med nederlaget til FCK ligger Randers aktuelt på fjerdepladsen med 32 point. Det er 18 færre end Superligaens suveræne førerhold, FCK.

Se også: Overligger, linje og stolpe: Se Zlatans sære scoring

Se også: FCK buldrer mod guldet: Sætter imponerende Superliga-rekord

239 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere