Hademodstander stopper AGF's sejrsstime

Randers er på vej ud i Europa efter ny sejr over 'de Hviie'

Sindssyg Saba-scoring brager Randers tættere på Europa. Video: Discovery Networks Danmark

AGF er fortsat dem, som Randers for alt i verden ikke vil tabe til.

Derfor var det heller ikke overraskende, at det blev de lyseblå hingste, som stoppede gæsternes ellers historisk flotte sejrsstime med syv sejre i streg med en fortjent 2-1 sejr.

Heller ikke i niende forsøg lykkedes det altså for AGF at vinde over hademodstanderen Randers, men aarhusianerne kan fortsat med en beskeden 1-0 i returen næste søndag komme til at spille om en europæisk billet.

Lige nu er det altså Randers, som er på vej ud i Europa.

Selv om gæsterne fra AGF forholdsvis hurtigt kom foran 1-0 ved unge Alexander Ammitzbøll på endnu en assist fra Mustapha Bundu, svarede Randers hurtigt igen.

Hjemmeholdets velspillende Saba Lobjanidze modtog bolden i venstre side og skar ind i banen. Et par AGF’ere forsøgte at skærme ham af, men spilleren fra Georgien lagde bolden ind i det lange hjørne uden chance for AGF’s lejesvend fra Liverpool, polske Kamil Grabara.

Sidstnævnte var også chanceløs, da Björn Kopplin resolut bankede en ripost af sted ind blandt venner og fjender og i nettet ved den fjerneste stolpe til 2-1.

Da var der spillet lidt over halv time af en underholdende 1. halvleg.

De sidste 45 minutter blev ikke lystige som før pausen, men det var hjemmeholdet, som var tættere på 3-1 end AGF på 2-2.

Således blev anfører Erik Marxen spillet fri foran mål, men afsluttede lige på Kamil Grabana.

Derefter fusede kampen langsomt ud, og det virkede som om, at begge hold var tilfredse med 2-1.

Da det under alle omstændigheder var forårets sidste kamp i Randers, blev der sagt pænt farvel til Kasper Enghardt, Mads Aaquist og Nicolai Poulsen, som overraskende var at finde i startopstillingen.

Det er den dårligst bevarede hemmelighed, at den vragede anfører efter sommerferien skal tørne ud for AGF.

'De hviie' måtte i øvrigt igen undvære topscorer Patrick Mortensen, som ellers var klar for en uge siden, men topscoreren har fået et tilbagefald. Det er nogle høje albuer fra Vejle-kampen, hvor AGF-angriberen ellers scorede hattrick, som fortsat generer ham.

Se også: AGF har vendt skuffelse til historisk stime

Brøndby - 18. maj. 2019 - kl. 13:33 Brøndby-træner: Vi skal have nye og sultne spillere

Se også: Iskold pokal-matchvinder forærede medalje væk: Jeg er ligeglad

1 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
2 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
3 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
4 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
5 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
6 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
7 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
8 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
9 af 10 Foto: Ernst van Norde/ Ritzau/Scanpix
10 af 10 Det er ikke hverdag, at Björn Kopplin scorer for hjemmeholdet. Tyskeren slog til med sejrsmålet mod AGF. (Foto: Ernst van Norde, Ritzau/Scanpix)
16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere