Halvanden måneds prøvetræning i Superligaen

Dominic Oduro har været til prøvetræning i FCN i halvanden måned, men en afgørelse er endnu ikke truffet. Den tidligere AGF'er gør et godt indtryk og er stadig aktuel

Dominic Oduro er stadig i spil i FC Nordsjælland (Foto: Ernst van Norde)
Dominic Oduro er stadig i spil i FC Nordsjælland (Foto: Ernst van Norde)

I slutningen af januar checkede den tidligere Manchester City- og AGF-spiller Dominic Oduro ind i Farum for at komme til prøvetræning, og i februar var defensivspilleren også med FC Nordsjælland på træningslejr.

Nu skriver kalenderen 4. marts, og det vil sige, at ghaneseren har opholdt sig i FCN i snart halvanden måned. Dermed har der været tale om en usædvanlig lang prøvetræning. Men den bliver længere endnu.

21-årige Dominic Oduro er således fortsat at finde på træningsbanen i Farum. FC Nordsjælland oplyser til tipsbladet.dk, at Oduro fortsat træner med, og at det ser positivt ud. En endelig afgørelse om spillerens fremtid er dog endnu ikke truffet.

Dominic Oduro er et produkt af FCN-ejer Tom Vernons akademi Right To Dream, og han har tidligere tørnet ud for Manchester City. Ghaneseren er desuden en gammel kending af dansk fodbold. I sæsonen 2013/2014 tørnede han ud for AGF og gjorde en fin figur, indtil en alvorlig skade spændte ben for ham. Dominic Oduro har også været udlejet til Royal Mouscron-Peruwelz og IK Frej.

Pione Sisto blev skiftet ind og ses her i nærkamp med William Kvist. (Foto: Claus Bonnerup) FC Midtjylland - 4. mar. 2016 - kl. 06:57 Derfor blev Pione Sisto sat af til topkampen

Se også: Forhandlede med Superligaen: Nu skifter han til Asien

Se også: Guldstriden runde for runde: Pendulet svinger mod øst

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere