Annonce:
Annonce:

Hastemøde efter stadionkoks i Aarhus

Aros Forsikring kræver forklaringer fra AGF, efter mandagskampen endte i billetkaos, koks på tribunerne og masser af afviste tilskuere

Tusinder med fribilletter gik forgæves til kampen AGF-AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tusinder med fribilletter gik forgæves til kampen AGF-AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

AGF-direktør Jacob Nielsen er blevet bedt om at stille til hastemøde efter hjemmekampen mod AaB endte i tilskuerkaos.

Aros Forsikring forlanger en forklaring på, hvordan det kunne gå sådan. Selskabet havde købt samtlige billetter til kampen, som blev uddelt kvit og frit til alle interesserede gennem AGF.

- Det her var en del af en sponsoraftale, og vi har bedt om et møde med Jacob (Nielsen, red.) og Rasmus (Høj Nielsen, salgsdirektør).

- Vi vil være klar til at udtale os efterfølgende, siger salgsdirektør Martin Høj fra Aros Forsikring, som understreger, at det haster at holde mødet allerede i dag.

Jacob Nielsen er aktuelt i Holland for at tjekke stadionbyggerier i forbindelse med stadionplanerne i Aarhus. Derfor bliver mødet afviklet virtuelt.

Annonce:

Lige som oktober 2019 mod Silkeborg, da mere end 22.000 tilskuere oversvømmede stadion, endte AGF denne gang også med at uddele langt flere billetter, end kapaciteten på stadion er til.

Jacob Nielsen skal forklare tilskuerkaos. Foto: René Schütze
Jacob Nielsen skal forklare tilskuerkaos. Foto: René Schütze

I modsætning til 2019 valgte AGF mandag aften at lukke for adgang, så stadion ikke blev proppet på tilsvarende vis, men det var tydeligt at se fyldte trappeopgange og stående tilskuere bagest på tribunerne.

Officielt blev tilskuertallet opgjort til 19.143, og dermed overskred AGF ikke kapaciteten på 19.400 - officielt. Der er imidlertid ingen uafhængig kontrol af tilskuertal, så det er alene op til arrangøren at opgøre antallet af tilskuere. 

Det er brandmyndighederne, der fastlægger kapaciteten til fodboldkampe.

Efter kampen mod Silkeborg fastslog Jacob Nielsen, at Aarhus Stadion var godkendt til 50.000 til events, da han skulle forklare det forsvarlige i at lukke 3000 for mange ind.

Annonce:

Mange sæsonkortholdere gik forgæves mandag aften, lige som tusinder af tilskuere med billet måtte opgive at komme ind, da portene blev lukket. AGF havde på forhånd advaret folk med fribillet, om at de kunne blive afvist.

Miseren rammer imidlertid den sponsor, som havde købt billetterne, og Aros Forsikring vil have en forklaring.

- Efter kampen fandt vi nødvendigt at holde et møde. Vi vil gerne have dialogen til gode, indtil det møde er afholdt, siger Martin Høj, som altså ikke vil uddybe nøjagtig, hvad der gør hastemødet nødvendigt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politikerne beholder altid deres løn og privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: