- Hellere fodboldinvalid end AGF

Kasper Fisker har tilbragt store dele af sit voksne liv uden for Randers, men det negative forhold til Aarhus forsvinder ikke lige med det samme

Du kan se indslaget med Kasper Fisker her. TV: Discovery Networks

Ja, de er stadig ikke så glade for hinanden i Randers og Aarhus. Og vælger en randrusianer at skifte til GF, kan det godt give anledning til lidt sure miner fra de gamle kronjyske kammerater.

Det blev understreget, da Brøndby-spiller og Randers-dreng Kasper Fisker gæstede Superligahjørnet på Canal 9. Klippet kan ses i toppen af artiklen.

Navnet Nicolai Poulsen blev nævnt, et navn Fisker ikke vil tage i sin mund. I hvert fald blev stemningen anspændt, da hans tidligere holdkammerat og nuværende AGF-spiller blev bragt på banen.

- Ej ham må du ikke nævne da, lød det først fra Fisker.

Kasper Fisker i aktion i starten af 19/20-sæsonen. Foto: Lars Poulsen
Kasper Fisker i aktion i starten af 19/20-sæsonen. Foto: Lars Poulsen
 

- Jeg er ikke så glad for hans skifte til AGF. Det må jeg være ærlig at indrømme. Det synes jeg ikke, man gør, når man er fra Randers af, uddybede han, da studieværterne begyndte at spørge ind.

Uden kontrakt til sommer
Fisker og Poulsen delte omklædningsrum i Randers under førstnævntes anden tørn for klubben mellem 2014 og 2017.

Derefter hev Fisker den blågule trøje over hovedet og rykkede til Københavns vestegn. Poulsen skiftede derimod til ærkerivalerne i syd.

Fisker har siden slutaugust siddet ude med en alvorlig knæskade, og hans tre år lange kontrakt med Brøndby udløber til sommer.

Derfor er en snak om hans fremtid da også relevant. Men uanset om ligaens tredjeplacerede hold skulle vælge at kime ham ned, så kommer fremtiden ikke til at foregå i AGF. Så ville han foretrække, at knæskaden gjorde ham fodboldinvalid, slår han fast i programmet.

 

Se også: To meget tæt på - en helt væk

Se også: To meget tæt på - en helt væk Se også: Han er årets talent

Se også: To meget tæt på - en helt væk Se også: Han er årets talent Se også: 'Det er uværdigt, FCK'

234 kommentarer
Vis kommentarer