Frost tvinger superliga-klub til at flytte hjemmebane

Oprykkerne fra Helsingør flytter hjemmekampen mod AC Horsens til FC Nordsjællands kunstgræsbane

TV: Se Helsingør få tæv af OB med 6-1.

På grund af frost i banen har FC Helsingør rykket søndagens hjemmekamp mod AC Horsens til Farum.

Superligaklubben oplyser på sin hjemmeside, at man har lejet sig ind på FC Nordsjællands hjemmebane Right to Dream Park.

- Vi er naturligvis meget, meget kede af, at kampen ikke kan afvikles i Helsingør, siger klubdirektør Janus Kyhl.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ville strække os meget langt for ikke at skuffe vores hjemmepublikum, især når det drejer sig om vores forårspremiere på hjemmebane, siger han.

På grund af frost i banen kan kampen mod AC Horsens på søndag ikke blive afviklet på Helsingør Stadion. Foto: Jens Dresling.
På grund af frost i banen kan kampen mod AC Horsens på søndag ikke blive afviklet på Helsingør Stadion. Foto: Jens Dresling.

Helsingør har endnu ikke varme i banen, som er et krav for at spille i Superligaen.

- Vi er desværre - til trods for hvor meget vi har flyttet os det sidste års tid - stadig udfordret på de fysiske rammer.

- De løsningsforslag, vi har arbejdet på, har ikke kunnet blive godkendt fra Divisionsforeningen, så vi lejer os ind på Right to Dream Park i stedet, siger Janus Kyhl.

Helsingør har blandt andet tilbudt at afvikle kampen i Horsens, men det er blevet afvist.

Derudover har det været inde i overvejelserne af låne Gentofte Stadion, men det lever ikke op til Divisionsforeningens krav til tilskuerpladser.

Direktør Janus Kyhl oplyser, at lejen af Right to Dream Park medfører en betydelig ekstraudgift for oprykkerklubben.

Helsingør indledte i sidste weekend foråret med et nederlag på 1-6 ude mod OB.

Se også: Sådan ærer FCK Prins Henrik

Se også: Hylder Eriksen efter storkamp: Burde spille i Real Madrid eller Barcelona

Se også: Danmarks curlingkvinder kørt over på isen

Hvordan vil Tottenham klare sig i den afgørende fase af sæsonen? Foto: AP Sport og Spil Chelsea selvdestruerer og det skal Tottenham udnytte

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen