Ung målmand færdig i Brøndby: Nu skifter han til Superliga-nedrykker

FC Helsingør henter forstærkninger til truppen i form af 20-årige Viktor Anker

Helsingør kan juble over en ny målmand, der netop har haft udløb i Brøndby.
Helsingør kan juble over en ny målmand, der netop har haft udløb i Brøndby.

Lige inden starten på 1. division har FC Helsingør erhvervet en ny målmand i form af den bare 20-årige Viktor Anker.

Målmanden er en tidligere del af Brøndby IF's talentafdeling og var i efteråret lejet ud til Næstved i 2. division, hvor han fik små 20 førsteholdskampe, og nu tager han altså skridtet videre til FC Helsingør.

- Viktor er en spiller som vi har kendt til gennem alle de år han har spillet i ungdomsrækkerne, og han er et stort talent, som vi er meget glade for at have fået til klubben. Det er vores forventning, at Viktor allerede fra starten vil øge konkurrencen om målmandsposten på førsteholdet, og hans tilgang betyder, at vi nu står meget stærkt rustet i målet til ligastarten. Vi har Mikkel Bruhn der har erfaringen, og to meget talentfulde, unge spillere i Lukas Jensen og Viktor, og jeg tror ikke det er at sige for meget, hvis vi vurderer, at vi nu har en af de stærkeste målmandstrioer i NordicBet Ligaen, siger direktør Janus Kyhl til klubbens hjemmeside.

Viktor Anker selv ser frem til at blive en del af FC Helsingør.

- Jeg har trænet med et stykke tid, og har følt mig enormt godt taget imod af drengene. Stemningen i truppen er god, og niveauet har været rigtig højt til træning. Helsingør er som nedrykker en af de store klubber i Første Division, og vi skal spille med om oprykningen. Det glæder jeg mig meget til at være del af.

- Jeg er en målmand, der godt kan lide at være med i spillet. Jeg forsøger at være en målmand, der kommer godt ud af målet, og som dominerer sit felt, og som er god til det fysiske aspekt af spillet, siger Viktor Anker.

Viktor Anker har fået en kontrakt på to år.

Se også: Brøndby på transfer-rov: Han er topfavoritten til at afløse Nørgaard

Se også: Bedst i Norden: Danske teenagere slår ubesejrede svenskere

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere