Ældre læsere vil kunne huske Lyngby-målmanden Henrik Christensens komiske selvmål fra 1983, hvor han kastede bolden direkte i sit eget mål.
Denne fredag aften i marts 2017 leverede Silkeborg-anfører Dennis Flinta et af de mest komiske selvmål i Superligaen i mange år, da han gjorde det til 3-0 til FC Nordsjælland i hjemmekampen mod Silkeborg.
- Åh, et vanvittigt selvmål vi får til sidst af Dennis Flinta. Han laver et af de mere komiske selvmål, må vi sige, lød det fra TV3 Sport-kommentatoren.
Se det helt absurde selvmål i tv-playeren over artiklen
Flinta satte målet ind, da FC Nordsjælland i et par omgange skød på mål, men så endte bolden helt uden fart hos forsvarsspilleren Flinta, der i stedet for at sparke bolden væk, så valgte at chippe bolden lækkert ind i eget mål.
FC Nordsjælland vandt kampen med 5-1 og kan med en sejr i sidste runde sikre sig en plads i slutspillet. I sidste udekamp mod FC Midtjylland kan de dog ikke forvente at få samme hjælp fra modstanderne, som Dennis Flinta gav.
Silkeborg er derimod helt ude af slutspilskampen og skal fokusere på at undgå nedrykning.
To runder tilbage: Her er scenarierne for DIN Superliga-klub
Alle tiders selvmål og fredags-målfest i Farum
To nye FCN-spillere og en Silkeborg-spiller skal i den danske trup til EM 2020, mener eksperterne:
Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020
TV: Tidligere på aften tørrede Randers-boss røv i en AGF-trøje